Vig Festival hylder årets camp – vinder fire billetter til næste års festival

Vig Festival lakker mod enden, og derfor var det tid til at finde årets camp.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

På Vig Festivalens sidste dag blev årets camp fundet.

Og vinderen af årets camp vandt ikke kun æren, men også fire partout billetter til næste års festival, hvor Vig Festival fejrer 25-årsjubilæum.

På Facebook havde festivalen lavet en konkurrence, hvor brugere kunne stemme via emojis. Valget stod mellem Camp Lakridskonfekt, Camp Sømændene, Camp Camo og Camp Guldkællingen.

Og vinderen blev altså Camp Sømændene, som fik over 540 overraskede emojis i afstemningen.

Nyt tema til næste år

Temaet er bandet Sømændene, og det var ikke helt tilfældigt.

- Det er, fordi Sømændene kom. Og så tænkte vi, at det var rimelig oplagt. Så selvfølgelig skulle vi da have Sømændene som tema, siger Line Steffen, der er én af de fire piger i vinder-campen.

Læs også
Vig Festival lakker mod enden – men affaldssorteringen fortsætter
Læs også
Vig Festival lakker mod enden – men affaldssorteringen fortsætter

Og selvom årets udsmykning tydeligvis har været et hit, så bliver det ikke det samme til næste år.

- Der kommer nyt tema, lyder det fra Cecilie Dam fra Camp Sømændene.

Men hvad det bliver, kan de ikke løfte sløret for allerede nu.

- Det kan vi desværre ikke. Vi har et år til at finde ud af det, siger Line Steffen.

- Vi prøver at oppe os hvert år, supplerer Cecilie Dam.


Nyhedsoverblik