Det gør indtryk på vicedirektør i psykiatrien i Region Sjælland, Dorthe Juul Lorenz, at høre historien om Pernille Hvidlyk, der blev ramt af en alvorlig depression og til sidst forsøgte at tage sit eget liv.
En indlæggelse på Slagelse Psykiatrihospital bestod i følge Pernille Hvidlyk mest af medicinering og ingen samtaleterapi.
- Det er beklageligt og ærgerligt, at psykiatrien ikke har kunnet imødekomme Pernilles forventninger, især når vi har kunnet tilbyde hende indlæggelse, medicinsk behandling og et forløb hos en psykolog, siger Dorthe Juul Lorenz.
Jeg vil godt medgive, at vi er en presset psykiatri - vi har blandt andet udfordringer med rekruttering af læger og sygeplejersker og psykologer
Dorthe Juul Lorenz, erkender dog, at psykiatrien er presset i Region Sjælland. Det skyldes blandt andet problemer med at rekruttere sundhedsfagligt personale.
- Jeg vil godt medgive, at vi er en presset psykiatri - vi har blandt andet udfordringer med rekruttering af læger og sygeplejersker og psykologer. Vi gør det godt nok, men vi kunne gøre det endnu bedre, hvis vi kunne blive flere.
For lidt samtaleterapi
Et af kritikpunkterne fra Pernille Hvidlyk er, at Slagelse Psykiatrihospital i forbindelse med hendes indlæggelse brugte for meget medicin og for lidt samtaleterapi. Til det svarer vicedirektør i psykiatrien i Region Sjælland, Dorthe Juul Lorenz
- Det er klart, at når man kommer her i den akutte fase, hvor man er meget syg og har brug for indlæggelse, så har medicin sin berettigelse, det har en god virkning, og det kan hjælpe rigtig mange mennesker. Under indlæggelsen tilbyder vi også at passe godt på patienterne, give dem ro, give dem samtale med personalet – det vi kalder miljøterapi – aktiviteter, og hvis det er formålstjenligt også samtaler med psykolog.
Alligevel er der flere, der som Pernille Hvidlyk føler sig tvunget til at betale for privat behandling. Til det svarer Dorthe Juul Lorenz.
- Psykiatrien i Region Sjælland har mellem 6-7000 indlæggelser om året, og i hvert eneste tilfælde prøver vi på at lave en plan, der er tilstrækkelig og god for den enkelte borger. Såvidt som muligt i samarbejde med den enkelte borger, pårørende og andre instanser, som det er vigtigt at samarbejde med.