Vibeke giver borgmester en øjenåbner – så svært er det at være blind i Haslev

Faxes borgmester prøvede fredag at gå i en blind kvindes fodspor, da han skulle bevæge sig gennem Haslev uden hjælp fra sit syn.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Vibeke Svendsen er svagsynet.

Og fredag gav hun Faxes borgmester en udfordring.

- Jeg tror, han får en øjenåbner, og jeg håber, han har en stor forståelse for os.

Ole Vive (V) skulle nemlig gå en tur gennem Haslev by med bind for øjnene og en blindestok. Han fik følgeskab af Faxes 2. Viceborgmester Christina Birkemose.

quote Det var en skræmmende oplevelse

Ole Vive (V), borgmester, Faxe Kommune

De to mødtes med medlemmer fra Kreds Storstrømmen i Dansk Blindesamfund foran biblioteket. Det havde Vibeke Svendsen fået arrangeret.

- Vi går med ham, fordi han skal have lov til at mærke, hvor svært det er at gå som blind og svagsynet her i Haslev, siger Vibeke Svendsen, som er næstformand for Kreds Storstrømmen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Borgmester Ole Vive (V) får bind for øjnene.
Borgmester Ole Vive (V) får bind for øjnene. Foto: Kasper Larsen - TV2 ØST

Formålet med den blinde gåtur var at gøre politikere i kommunen opmærksomme på blinde og svagtseendes tilgængelighed i trafikken.

- Vi går med ham, fordi han skal have lov til at mærke, hvor svært det er at gå som blind og svagsynet her i Haslev. Og han skal finde ud af, hvor mange forhindringer vi har, siger hun.

Er jeg på vej ud på vejen?

Turen varede omkring to timer og et kvarter, og da de først kom i gang, handlede det blot for gruppen af blinde om at sætte det ene ben foran det andet.

For folk med et normalt syn er det ikke til at se, men gadebilledet i Haslev er en labyrint, hvis man er blind.

Artiklen fortsætter under billedet.

 
  Foto: Kasper Larsen - TV2 ØST

De kommunale bænke står i et zigzag-mønster langs fortovet. Desuden kan butiksskilte på fortovet og lygtepæle virke som små forhindringer.

- Er jeg på vej ud på vejen?, spørger borgmesteren, mens han bevæger stokken ud over vejbelægningen.

- Ja!, lyder svarer samlet fra gruppen, mens de bevæger sig hen ad vejen.

Gåtur var lidt af en prøvelse

De brune felter på jorden er såkaldte opmærksomhedsfelter, som ofte fører ud til ledelinjer. Dem kan svagsynede og blinde kan følge med stokken. Det er dog langt fra alle steder i Haslev, at ledelinjerne er til at finde.

Sara Bæch
Læs også
Ordblinde Sara kæmper med at stave hvert eneste ord - sådan ser det ud, når hun læser
Sara Bæch
Læs også
Ordblinde Sara kæmper med at stave hvert eneste ord - sådan ser det ud, når hun læser

Og for Ole Vive var gåturen lidt af en prøvelse.

- Det var en skræmmende oplevelse. Du mister totalt orienteringen. Nu har jeg været ude at gå med nogle folk der er vant til at være synshandicappede, som kender byen relativt godt og ved, hvor opmærksomhedsfelter er. Man skal lede efter dem, der hvor de er, siger han.

De såkaldte opmærksomhedsfelter ved byens fodgængerfelterne var derfor en hjælp, så den blinde borgmester kunne finde rundt.

quote Når vi er selvhjulpne, så slipper vi for at være afhængige af andre

Vibeke Svendsen, næstformand for Kreds Storstrømmen

- Jeg kan mærke, at de er en kæmpe hjælp, når man går rundt. Også når man får sat nogle ting op, der signalerer, når man skal over et fodgængerfelt, når den bipper. Det har vi nogle steder, men ikke alle steder. Det virker totalt åndsvagt at sige det, men det er en øjenåbner at få lov til at være blind og gå rundt med en stok, siger Ole Vive.

Ikke første gang borgmester bliver blind

Det er ikke første gang, at en borgmester I kommunen prøver trafikken som blind. Tilbage I 2015 blev den daværende borgmester Knud Erik Hansen (S) sendt på eventyr med stokken.

Det husker Vibeke Svendsen godt.

- Sidste gang vi havde borgmesteren med, endte det med, at vi i Faxe fik et lydfyr (hænger gerne i lyskryds, red.) med opmærksomhedsfelter sammen med lyd på selve fodgængerfeltet, siger hun.

Artiklen fortsætter under billedet.

Sådan så det ud, da den daværende borgmester Knud Erik Larsen (S) prøvede at gå rundt som blind tilbage i 2015.
Sådan så det ud, da den daværende borgmester Knud Erik Larsen (S) prøvede at gå rundt som blind tilbage i 2015. Foto: Arkivfoto

Spørger man hende kan der være mange udfordringer ved at bevæge sig rundt i byen som blind, som folk med almindeligt syn har svært ved at forstå.

Håber at ændre politikernes prioriteringer

Derfor håber hun, at dagens tur kan rykke ved politikernes prioriteringer

- Man kan være i tvivl om, du går den rigtige vej. Kan du finde indgangen, hvor du skal ind henne. Og den retning vil vi jo gerne være selvhjulpne og gøre tingene selv, så vi ikke skal have andre til at følge os afsted, siger Vibeke Svendsen.

- Når vi er selvhjulpne, så slipper vi for at være afhængige af andre, tilføjer hun.

manual_video_grab_20100705-2130351278358235.jpg
Læs også
Fond donerer millioner af kroner til svagtseende
manual_video_grab_20100705-2130351278358235.jpg
Læs også
Fond donerer millioner af kroner til svagtseende

Under borgmesterens blinde byvandring deltog også en af de kommunale ansatte, der til daglig sidder med planlægning af trafikstyring, og som vil være med til at rette op på ting, der kan forbedres i trafikken.

Derfor ville borgmesteren godt fremhæve, at de vil kigge på problemerne, der kom frem under fredagens gåtur. Men han slog fast, at man ikke kan løse alle problemer på én gang.

- Der er rigtig mange ting i vores samfund, hvor vi skal gøre det bedre for de svagtseende. Vi kan ikke gøre det hele på en dag. Men vi er meget opmærksomme på at vi skal tænke det her ind, hver eneste gang vi laver noget nyt, og der er også ting, der er decideret farligt, som vi skal have fat i, siger Ole Vive.


Nyhedsoverblik