Næstved-borgmester: Vi har nok sparet for meget på børnene

Næstved Kommunes borgmester anerkender, at der er sparet meget på børnene - men det var nødvendigt, mener han.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Jeg ved udemærket godt, hvad barnet har brug for. Han har brug for mit nærvær, min omsorg til at kunne blive mødt i den følelse, han nu er i, og det føler jeg langt fra, at jeg kan opnå, siger Jeanette Hviid Rosenberg.

Hun er pædagog og tillidsmand og arbejder til daglig i børnehaven i Mælkebøtten i Fensmark. På hendes stue er der 21 børn og ofte kun to voksne til dem.

Læs også
Pædagoger i Næstved siger stop:
Vi har nået bunden, vi kan ikke mere
Læs også
Pædagoger i Næstved siger stop:
Vi har nået bunden, vi kan ikke mere

Hun står i dag frem med kritik af de vilkår, der bydes børn i Næstved Kommune. Selvom kritikken er hård, kan borgmester Carsten Rasmussen (S) godt forstå pædagogernes opråb.

quote Alle skulle holde for, for at vi fik styr på vores økonomi

Carsten Rasmussen (S), borgmester i Næstved Kommune.

- Jeg kan sagtens forstå dem, siger han til TV2 ØST.

Byrådet har dog været tvunget til at spænde bæltet ind på stort set alle området.

- For fem år siden stod vi med et underskud på 140 millioner om året. Kassen var tom, og vi fik brev fra indenringsminister Merete Vestager om, at vi nu havde under 1000 kroner i kassen per indbygger. Så nu skulle vi komme med en handleplan. Vi skulle gøre noget, siger Carsten Rasmussen.

- Der var byrådet nødt til at kigge på alle områder. Alle skulle holde for, for at vi fik styr på vores økonomi, og det har været meget, meget hårdt, fortsætter Carsten Rasmussen.

VIDEO: Hør pædagogernes kritik. Artiklen fortsætter under videoen:

 

Borgmester: Vi har skåret meget, nok også for meget

Sammenligner man Næstved Kommune med resten af landet, ligger kommunen under landsgennemsnittet, når det gælder udgifter til dagtilbud for 0-5-årige børn.

quote Vi er godt klar over, at vi har sparet, nok også sparet for meget. Men det var jo nødvendigt.

Carsten Rasmussen (S), borgmester i Næstved Kommune.

Kommunen brugte sidste år 66.400 kr. pr. barn i alderen 0 – 5 år, hvor landsgennemsnittet lå på ca. kr. 71.400 pr. barn.

- Vi er godt klar over, at vi har sparet, nok også sparet for meget. Men det var jo nødvendigt, siger Carsten Rasmussen (S), borgmester i Næstved Kommune.

Han henviser til det underskud, kommunen havde for fem år siden. Her fik kommunen et brev fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, fordi kassebeholdningen i kommunen var for lav.

Artiklen fortsætter under grafikken

Minimumsnormeringer vil kræve støtte fra Folketinget

I den igangværende valgkamp er både Enhedslisten og SF gået til valg på minimumsnormeringer, der følger BUPL's anbefalinger: Mindst 1 voksen til 3 vuggestuebørn og mindst 1 voksen til 3 børnehavebørn.

Men det må børnene nok se langt efter i Næstved Kommune, mener borgmesteren. For antallet af små børn forventes at stige med 10 procent de næste ti år, og det koster.

quote Hvis ikke vi investerer i de mindste, kan det også blive dyrt på den lange bane

Carsten Rasmussen (S), borgmester i Næstved Kommune.

- Hvis vi skal have minimumsnormeringer kræver det noget ekstra hjælp, enten i form af en udligningsreform eller bloktilskud, sådan så vi får de penge, der er nødvendige til at ansætte de pædagoger, siger borgmesteren.

I løbet af de sidste par år er der også blevet tilført små ni millioner til området, men da kommunen har 44 daginstitutioner, svarer det kun til lidt over 200.000 kr. pr. institution. 

VIDEO: Tine Sønderby blev træt af det kommunale og har startet sit eget pasningstilbud:

 

Tidlig indsats er en klog investering

Carsten Rasmussen anerkender, at der er sparet meget på de mindst børn. Derfor er det et vigtigt område fremadrettet.

- Det flertal, vi har i Næstved Byråd lige nu, er meget optaget af, at det nok er de mindste, vi skal bruge flest penge på først, siger han.

Læs også
Droppede det offentlige efter 10 år - nu har Tine startet sit eget pasningstilbud
Læs også
Droppede det offentlige efter 10 år - nu har Tine startet sit eget pasningstilbud

De problemer, som børnene kan komme i som unge eller voksne, kan måske undgås, hvis børnene får en god start på tilværelsen. Derfor er der også sund fornuft i at sætte tidligt ind, mener borgmesteren.

- Hvis ikke vi investerer i de mindste, kan det også blive dyrt på den lange bane. Og jeg fornemmer, at der er bred opbakning i byrådet til, at vi satser på de mindste. Det vil også løsne nogle af udgifterne til når de bliver større, siger Carsten Rasmussen (S).


Nyhedsoverblik