Verdens træer og planter vokser i Vibos have - 300 af dem er botaniske sjældenheder

01:18

Botaniske sjældenheder og træer, der slet ikke burde kunne vokse på disse breddegradder, findes i Vibo Jensens have i Karrebæksminde.

I Karrebæk lidt uden for Næstved ligger en lille grøn oase midt i de store kornmarker.

Selvom Karrebæksminde måske ikke er verdens navle, er hele verdens diversitet repræsenteret lige her i Vibo Jensens have.

I 50 år har Vibo Jensen som gartner plantet træer i sin have på Sydsjælland. I dag har han flere tusinde. 300 af dem er botaniske sjældenheder. Fem er med på en liste over enestående træer i Danmark.

Klimaet har i min levetid, og i de 50 år vi har været her, ændret sig

Vibo Jensen, havekonsulent, skovfoged og planteskoleejer.

- Jeg tog skovfogedeksamen i 1960, og hvis jeg havde fortalt dengang, hvad jeg har af planter i dag, at jeg stod her og snakkede ved en steneg, så var jeg dumpet. Så havde jeg aldrig fået en eksamen, for det havde man slet ikke troet, siger Vibo Jensen, havekonsulent, skovfoged og planteskoleejer.

Har plantet mange tusinder træer i 50 år

Der var ellers ikke meget på matriklen, da Vibo Jensen og hans hustru flyttede til Karrebæk fra Gulmsø i 1969.

- Der var korn over det hele. Da vi købte huset midt på sommeren, måtte vi lave en gang for at komme ind, for der var faktisk korn over det hele, siger Vibo Jensen.

Vibo Jensen har igennem 50 år plantet flere tusinde træer. Foto: Peter Kryger - TV ØST

Da Vibo Jensen flyttede dertil, var det for at lave planteskole, men da den blev droppet i 80’erne var der for alvor plads til at plante det hele til.

Flere sjældne planter og træer vokser i Vibo Jensens have. Foto: Peter Kryger - TV ØST

Klimaændringer får sjældne træer til at gro

En havevandring hos Vibos Jensen er sat til seks timer. Der er flere enestående træer, som vokser på de Skandinaviske breddegrader.

  Foto: Peter Kryger - TV ØST

Selvom flere af dem slet ikke burde kunne gro her, gør de det alligevel.

- Det er klimaændringer. Klimaet har i min levetid, og i de 50 år vi har været her, ændret sig. Den her kunne ikke gro i 1969, da vi kom. Det kunne ikke lade sig gøre. I dag gror de her. Det samme gælder sumpcypressen. Det er tvivlsomt, om vi havde fået dem til at gro dengang, siger Vibo Jensen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App