Det begyndte ellers så godt.
Der lød nærmest forsonende toner i byrådssalen, da borgmester John Dyrby Paulsen (S) tog fat på andenbehandlingen af budgettet med et løfte om, at det var aftenens ”højdepunkt”.
- Vi har haft gode og konstruktive drøftelse. Ærgerligt at Venstre, Dansk Folkeparti og radikale ikke er med i den endelige aftale. Men vi satser fortsat på et bredt samarbejde. Ingen døre er lukket, fastslog Flemming Erichsen, der er Socialdemokratiets gruppeformand.
Det er sjette gang, jeg er med til et budgetforløb. Jeg har aldrig oplevet et så rodet og tidspresset forløb
Venstres gruppeformand Knud Vincents lød indledningsvis også ganske venskabelig.
- Vi har haft gode drøftelser. Når man ser på de to budgetforslag, vores og flertalsgruppens, så afviger de ikke fra hinanden på mange punkter, sagde han.
Men en time og 40 minutter senere var det helt som sædvanligt lykkedes politikerne i byrådet at snakke sig så langt væk fra hinanden, at Slagelses husholdningsbudget på cirka 5,4 milliarder kroner for 2020 blev vedtaget med det snævrest mulige flertal: 16-15.
Socialdemokratiet, LA, SF og Enhedslisten stemte for, mens Venstre, DF og radikale afviste flertalsgruppens budgetforlig.
Det var helt som ventet. Og efter de indledende høfligheder blev der også skruet op for retorikken.
- Det er sjette gang, jeg er med til et budgetforløb. Jeg har aldrig oplevet et så rodet og tidspresset forløb. Det er ikke rimelige arbejdsvilkår for byrådet og de mange, der bliver bedt om at give høringssvar, lød det fra Knud Vincents (V).
Enhedslisten: - Gør jeres hjemmearbejde mere grundigt
Sidste år var alle undtagen Enhedslisten med, da budgettet blev aftalt på plads. Knud Vincents lagde ikke skjul på, at Venstres skepsis overfor Enhedslisten var en af årsagerne til, at partiet gik fra budgetforhandlingerne til sidst.
- Thomas Clausen (EL) var ikke med i budgetforliget sidste år. Alligevel sad han som formand for social- og beskæftigelsesudvalget med ansvaret for et budget på 1,3 milliarder. Vi ville til allersidst i forhandlinger sikre os, at vi ikke kunne ende i den situation igen, hvis han atter hoppede fra. Men det lykkedes ikke, sagde Venstres gruppeformand.
Thomas Clausen sendte en krads stikpille retur til Venstre.
- Jeg vil give Venstre det gode råd, at I bør gøre jeres hjemmearbejde mere grundigt, så bliver forhandlingerne meget nemmere, sagde han og henviste til, at han kun brugte meget kort tid på at forhandle sig til rette med borgmester John Dyrby Paulsen.
Som et af sine resultater fremhævede han, at kommunen så småt tager hul på at nærme sig minimumsnormeringer i daginstitutionerne. Forligspartierne afsætter to millioner i 2020 til mere personale og beløbet stiger til otte millioner kroner i 2023.
- Jeg vil gerne indrømme, at det er et lille tilløb. Men vi kommer i gang. Og så må vi håbe på, at vi får resten via Finansloven. Jeg er optimistisk, sagde Thomas Clausen, mens latteren bredte sig i byrådssalen.
Byråd vil have en udligningsreform
Kommunen er trængt. Den har kurs mod et underskud på 174 millioner kroner i 2020. Fortsætter udviklingen, så kan Slagelse skimte bunden af kassen i 2023. Derfor sender forligspartierne også en nødraket op, der skal ses inde på Christiansborg.
Budskabet er enkelt: Send flere penge.
Politikerne efterlyser en udligningsreform. Alternativet er, at kommunen skal spare op til 72 millioner kroner på serviceudgifterne.
Jeg synes, borgmesteren skylder både os og borgerne nogle svar på, hvilke projekter der skal udskydes
Men trods trængselstiderne er der sat 230 millioner af til anlæg i 2020 i budgettet. Det er det højeste beløb de seneste seks år. Der er blandt meget andet afsat midler til svømmehallerne i Slagelse og Korsør, flere penge til cykelstier ved skoleveje og til renovering af torvene i de tre købstæder. Forligspartierne regner dog med at udskyde anlæg for 30 millioner kroner.
Det fik debatten op i det røde felt. Troels Brandt (R) var bekymret for, at det vil gå udvikling af campusområdet ved stationen. Det samme var Knud Vincents (V).
- Jeg synes, borgmesteren skylder både os og borgerne nogle svar på, hvilke projekter der skal udskydes. 30 millioner kroner er mange penge, spurgte han.
John Dyrby Paulsen (S) afviste kritikken.
- Vi indretter bare budgettet efter de faktiske forhold. Vi når ikke at bruge hele anlægsbudgettet hvert år. Det tager vi højde for. Jeg vil gerne understrege, at de 230 millioner kroner, vi har afsat, er det største beløb i de seneste seks år, lød det fra borgmesteren.
Det overbeviste dog ikke Knud Vincents, der flere gange krævede svar på hvilke konkrete byggeprojekter, der skal udskydes. Hvorefter borgmesteren gentog sit første svar.
Vil spare 36 millioner driftsudgifterne
Forligspartierne vil bruge flere greb for at få udgifterne ned.
De vil spare 36 millioner på driftsudgifterne, men de understreger eller har det fromme ønske, at besparelserne skal gennemføres med mindst mulige konsekvenser for de ”borgernære områder”.
Det handler blandt andet om ansættelsesstop. Det skaber bekymring hos personalet, og det er er heller ikke Venstres kop te.
- Vi vil aldrig støtte et ansættelsesstop. Vi har prøvet. Det virker ikke, sagde Knud Vincents.
Det er lidt udtryk for håb, når vi ved at ansætte en konsulent, tror på, at vi kan gøre det bedre og billigere på flere af områderne
Forligspartierne tror også på, at der er millioner at hente på at få for eksempel private botilbud indenfor social- og psykiatriområdet til at skrue ned for priserne. Samme manøvre vil kommunen også forsøge, når de drejer som om anbringelser af børn.
På hele social- og beskæftigelsesområdet regner forligspartierne med at kunne hente 20 millioner kroner. Jørgen Grüner (SF) var dog ikke helt sikker på, at kommunen faktisk lykkedes med at opnå besparelserne.
- Det er lidt udtryk for håb, når vi ved at ansætte en konsulent, tror på, at vi kan gøre det bedre og billigere på flere af områderne, sagde Jørgen Grüner (SF)
Der er lidt gynger og karruseller over den kommunale økonomi.
Samtidig med, at politikerne forsøger at stramme op, så bliver de trængte områder tilført flere midler.
Handicap- og psykiatriområdet og børne- og ungeområdet får henholdsvis små 34 og 23 millioner kroner. Så håber politikerne på, at pengene kommer til at passe denne gang.
- Jeg er enormt glad for, at vi har fået sat flere penge til de svageste borgere. Spørgsmålet er, om det er nok? Det er i hvert fald færre midler, end forvaltningen har vurderet, er nødvendige. Vi kan ikke blive ved med at tilføre stadig flere penge. På længere sigt bliver vi nødt til at vende udviklingen, finde andre måder at hjælpe borgerne på, sagde Jørgen Grüner (SF).