Venstre øger pres for igen at få løbefest over Storebælt

Venstres formandskandidat i Region Sjælland, Jacob Jensen, øger presset i et forsøg på at sikre løb over Storebæltsbroen en fremtid.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Venstres folketingsmedlem og kandidat til posten som formand for Region Sjælland, Jacob Jensen, og Venstre øger nu presset for at få omstødt transportminister Ole Birk Olesens (LA) forbud mod motionsløb over Storebæltsbroen - Tour de France dog undtaget.

Det skriver Sjællandske.

- Storebæltsbroen binder os sammen på tværs af landsdele - og det bør vi kunne markere med en stor folkefest hvert tredje år - altså hvis der er vilje til det. Og den vilje har jeg og Venstre både nationalt, regionalt og kommunalt, siger Jacob Jensen til Sjællandske.

Broløb vil lamme trafikken

Reaktionen kommer efter Ole Birk Olesen totalt har afvist at ændre beslutning i et svar til Venstres folketingsgruppe, som havde bedt ham genoverveje beslutningen om forbud.

I svaret skriver Ole Birk Olesen, »at vi risikerer at lamme trafikken mellem landsdelene, hvis vi giver tilladelse til den type arrangementer.«

Siden 1999 har Storebæltsbroen været lukket for al trafik 51 gange. I alt i næsten 200 timer.

Jens Møller fra Korsør har haft foretræde for Folketingets Transportudvalg, der fik forklaret, at broløbet er et stærkt symbol på det frivillige arbejde, hvorfor det skal bevares. 1000 frivillige var med ved broløbet den 9. september.


Nyhedsoverblik