Venstre-medlem ekskluderet: Hvad handler det om?

Tirsdag blev det meldt ud, at Marie-Louise Brehm Nielsen ikke længere var en del af partiet Venstre. Men hvad handler det om?

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er blot få dage siden, at byrådspolitikeren og udvalgsformanden blev smidt ud af Lollands Venstregruppe.

For tirsdag aften meldte partibestyrelsen ud, at Marie-Louise Brehm Nielsen ikke længere var en del af partiet, fordi hun havde optrådt illoyalt.

- Det var sådan lidt tragikomisk, at det lige præcis er Henrik Høgh, der skal give mig meddelelsen, når jeg for fire år siden nærmest satte mit politiske liv på spil for at få ham som spidskandidat og kimet ham ned for at sige, at jeg kæmper for dig, siger Marie-Louise Brehm Nielsen til TV ØST.

- Jeg tror ikke, at det er ham, der har ført kniven, men det er ham, der måtte levere budskabet

Det må have konsekvenser

Ekskluderingen sker efter et byrådsmøde den 22. juni, hvor et forslag om nye vindmøller på Vestlolland blev stemt igennem med et snævert flertal. Stik imod flertallet i venstregruppen stemte Marie-Louise Brehm Nielsen imod.

For vindmøllerne har længe været under debat. Blandt andet af ægteparret Lars og Eva Schrøder, som bliver naboer til tre nye vindmøller - og det er ikke af egen fri vilje.

- De burde lytte til borgerne netop i sådan en sag her, da vi bor omkring problemet, hvor der kommer sådan nogle kraftværker op, siger Lars Schrøder.

- Det er jo ikke engang dem selv, der kommer til at se på noget af det, siger Eva Schrøder. 

Marie-Louise Brehm Nielsen (V)
Læs også
Formand for ældreudvalget på Lolland smidt ud af sit parti
Marie-Louise Brehm Nielsen (V)
Læs også
Formand for ældreudvalget på Lolland smidt ud af sit parti

Naboerne i Skodsebølle har indleveret 215 høringssvar mod beslutningen.

- Det kan vi slet ikke acceptere, siger Eva Schrøder.

- Det må få sine konsekvenser. Det får det i hvert fald, når vi skal stemme, siger Lars Schrøder.

V: Hun har handlet illoyalt

Men fra Venstre på Lolland lyder beskeden, at vindmøllesagen intet har med ekskluderingen at gøre.

- Det er fint, at hun har lyttet til borgerne og kæmper deres sag. Det har jeg det helt fint med, men der er andre områder, hvor der er handlet dybt illoyalt over for Venstre og den politik og den vej, vi kører, og det kan vi ikke sidde overhørigt, og jeg vil ikke nærmere ind på det, siger Benny Damgaard fra Venstre.

Du vil ikke nærmere ind på, hvilke sager det drejer sig om?

- Nej.

På stemmesedlen til november

- Jeg ved da godt, hvad det er. Så når nu de vil tage dem, så vil jeg også tage dem, for jeg står ved de der dråber, som vi har været uenige om.

Men har du været illoyal over for patiets linje?

Det synes jeg ikke. Jeg vil gerne tage den med mine vælgere: At det er de her ting, vi har været uenige om. Er jeg langt væk fra partiets venstre? Det tror jeg ikke, siger Marie-Louise Brehm Nielsen.

Marie-Louise Brehm Nielsen er nu på jagt efter et nyt parti. For at droppe kommunalpolitik har hun ikke tænkt sig.

- Jeg tror godt, at jeg kan love, at jeg står på stemmesedlen til november. 

Interne stridigheder har tirsdag betydet, at formanden for ældreudvalget i Lolland Kommune - venstrepolitikeren Marie-Louise Brehm Nielsen - er blevet smidt ud af sit parti.

Nyhedsoverblik