Veninder står bag løb for scleroseramte i Nakskov

02:15

I dag afholder Scleroseforeningens løb for at samle penge ind til forskning i sygdommen som hvert år rammer cirka 650 danskere.

Onsdag afholdt Scleroseforeningen et løb for at samle penge ind til forskning, og i Nakskov var et venindepar initiativtager til løbet.

You go girl.

Det var titlen på et løb, som to ildsjæle har stablet på benene i Nakskov. For onsdag afholdt Scleroseforeningen et løb for at samle penge ind til forskning i sygdommen, som hvert år rammer omkring 650 danskere.

To ud af tre scleroseramte er kvinder, og derfor fik løbet i Nakskov navnet You go girl.

- Jeg fik selv konstateret sclerose for tre år siden, og så har min lillesøster fået konstateret sclerose for et år siden, fortæller Kamilla Bøgh Kristensen, der er initiativtager til løbet i Nakskov.

Det har påvirket, at man pludselig skulle begynde at leve et helt nyt liv

Kamilla Bøgh Kristensen, initiativtager

- Det har påvirket, at man pludselig skulle begynde at leve et helt nyt liv.

275 deltog i løbet

Hendes kompagnon er hendes veninde, Mathilde Madsen.

- Kamilla har været min veninde igennem 15 år, og det var et chok, da hun fik konstateret sygdommen. Så hvis vi kunne gøre noget sammen, så var det jo bare det vigtigste, og derfor er jeg selvfølgelig med, fortæller Mathilde Madsen.

275 deltog i løbet i Nakskov, hvor man kunne løbe to ruter – en på fem kilometer og en på 11. Ni byer her i regionen deltog i Scleroseforeningens indsamling.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App