Vandstanden forventes at stige – brandvæsnet står klar i Holbæk

Der meldes igen om risiko for forhøjet vandstand – særligt omkring Isefjord. Derfor følger Vestsjællands Brandvæsen situationen nøje.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Situationen er fornuftig.

Sådan lyder det fra Lars Karlsen, der er operativ chef for Vestsjællands Brandvæsen, om vandstanden i Holbæk Havn, som ifølge DMI forventes at stige op til 1,1 til 1,3 meter over normal vandstand.

Brandvæsnet har lagt watertubes ud søndag, så de var klar, hvis vandet skulle stige op over havnens kanter.

- Vi var lidt på forkant og har kigget på prognoserne, og vi har fået lagt en watertube ud i går, så vi var klar. Så nu afventer vi bare. Vi forventer, at det topper omkring klokken 15.30 i eftermiddag, siger Lars Karlsen.

- Det betyder, at vi i løbet af dagen egentlig bare kan holde øje med, om situationen udvikler sig. Det er det, vi gør.

Artiklen fortsætter under billedet.

Lars Karlsen, operativ chef for Vestsjællands Brandvæsen, fortæller, at de følger situationen nøje.
Lars Karlsen, operativ chef for Vestsjællands Brandvæsen, fortæller, at de følger situationen nøje.

Prognoserne er ikke så dystre

Prognoserne er ikke så dystre, som først antaget søndag.

garde1.jpg
Læs også
DMI afblæser varsel om vindstød af stormstyrke - stadig risiko for oversvømmelse
garde1.jpg
Læs også
DMI afblæser varsel om vindstød af stormstyrke - stadig risiko for oversvømmelse

Men ifølge DMI er det stadig Isefjord og Roskilde Fjord, der bliver hårdest ramt. Og det er anden gang på to uger, at brandvæsnet må rykke ud for at sikre sig mod vandmasserne.

- Vejrligshændelser er hyppigere, end det har været. Så det kan vi klart se, at der er flere af dem, end der har været, siger Lars Karlsen.

- Vi kigger selvfølgelig på, hvad der skal til fremadrettet. Men indtil videre har vi løst de situationer, der har været.

Blæser mindre

Det er kun på havnen i Holbæk, at der er lagt watertubes ud.

- Netop på Holbæk Havn har vi en dialog med kommunen med henblik på en mere permanent løsning, lyder det fra Lars Karlsen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Søndag lagde Vestsjællands Brandvæsen watertubes ud på Holbæk Havn.
Søndag lagde Vestsjællands Brandvæsen watertubes ud på Holbæk Havn.

Mandag eftermiddag blæser det marginalt mindre over Kattegat, end prognoserne havde regnet sig frem til søndag. Selv en lille ændring i vindstyrke kan have en stor effekt på vandstanden, skriver TV 2 Vejret.

Blæser det bare lidt mindre, bliver vandstanden tilsvarende lavere, mens en kraftigere vindstyrke vil få vandstanden til at stige mere end beregnet.


Nyhedsoverblik