Væltede træer og aflyste færger - sådan rammer blæsten fredag

Fredag byder på en blæsende omgang med flere aflyste færgeafgange mellem Gedser og Rostock.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Flere er fredag morgen stået op til kraftig blæst, der kan skubbe i bilen på vej til arbejde.

Dagen ventes at blive særdeles blæsende, hvor der fra morgenstunden vil forekomme stormende kuling med vindstød op til stærk storm fra nordvest.

Det har allerede resulteret i flere væltede træer, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Blandt andet i Næstved, hvor brandvæsnet kæmper med at flere et væltet træ på Spjellerupvej.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Træet spærre for passagen, og derfor opfordrer politiet folk til at finde en alternativ rute på vej til arbejde i dag. Nattens og morgens voldsomme blæsevejr har dog ikke resulteret i nogle til skadekomne, oplyser politiet.

Aflyser flere færgeafgange

Men blæsevejret vil dog det meste af fredagen påvirke færgetrafikken mellem Danmark og Tyskland. Flere færgeafgange mellem Gedser og Rostock er nemlig aflyst på grund af varsler om vindstød af stormstyrke samt lav vandstand.

Det drejer sig om afgangene klokken 09.00, 11.00, 13.00 og 15.00 fra Gedser. Det samme gælder afgangene klokken 09.00, 11.00, 13.00 og 18.00 med afgang fra Rostock.

Afgangen klokken 15.00 fra Rostock sejler således efter planen.

M/F Copenhagen, Scandlines
Læs også
Scandlines aflyser færgeafgange fredag
M/F Copenhagen, Scandlines
Læs også
Scandlines aflyser færgeafgange fredag

Det forventes, at den ordinære sejlplan mellem Gedser og Rostock genoptages fra klokken 19:00.

Scandlines anbefaler sine kunder at benytte sig af overfarten mellem Rødby og Puttgarden, hvor færgerne sejler efter planen.

Der er tale om stormende kuling ved en vindhastighed på 20-23 meter per sekund. Hård kuling svarer til 15-18 meter i sekundet, og når der er vindstød af stormstyrke, blæser det cirka 25 meter i sekundet.

Risiko for vindstød op til stormstyrke

Tidligere på natten advarede Sund & Bælt om at krydse Storebæltsbroen i vindfølsomme køretøjer, men den advarsel blev ophævet igen klokken 03.28.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fredag morgen ligger der ifølge Danmarks Meteorologiske Institut et lavtryk øst for Oslo og bevæger sig de kommende timer videre mod nordøst, mens en højtryksryg over Nordsøen bevæger sig ind over landet og langsomt stabilisere vejret.

Det tegner fortsat til en blæsende dag og vinden vil her i morgen- og formiddagstimerne øges så vi får en hård vind til kuling fra vest og nordvest (13 til 15 m/s) ved kysterne stedvis op til hård kuling (18 m/s), og med vindstød op til stormstyrke (22 til 25 m/s) flere steder.

NÅR DU IKKE KAN KØRE OVER Storebæltsbroen

Kommer du i en situation, hvor du ikke kan køre over broen, for eksempel fordi vinden er for kraftig, er der mulighed for at holde ind på begge sider af broen.

  • På Fyn kan du holde ind på rastepladsen ved Monarch-cafeteriet ved afkørsel 44.
     
  • På Sjælland kan du holde ind ved Q8-tanken ved afkørsel 43. Begge steder kan du få information om, hvornår du igen kan passere broen.

 

Kilde: Sund & Bælt.

De højeste vindstyrker vil forekomme på lavtrykkets vest- og sydside, og derfor er især kystregionen i Nordvestjylland udsat. Her vil der forekomme middelvinde af stormende kuling (20-23 m/s) fra nordvest med vindstød op til stærk storm (28-30 m/s) et par timer her til formiddag.

Den kraftigste vind vil dog være forholdsvis kortvarig, cirka en til fire timer, på grund af lavtrykkets hurtige bevægelse, og allerede i løbet af eftermiddag vil vinden igen begynde at aftage vestfra.


Nyhedsoverblik