Væk med telefon og madpakke - politiet holder ekstra øje med uopmærksomme trafikanter

Politiet vil stoppe uopmærksomme trafikanter i uge 43. Foto: Rigspolitiet

I den kommende uge sætter politiet ind med ekstra kontrol af uopmærksomme trafikanter på vejene.

I uge 43 holder de danske politikredse et ekstra øje på bilisterne.

Politiet sætter nemlig fokus på de uopmærksomme trafikanter, der for eksempel taler i håndholdt telefon eller sms’er, mens de kører. Det skriver Rigspolitiet i en pressemeddelelse.

Den skærpede indsats sker samtidig med, at en landsdækkende kampagne opfordrer folk til at køre bil, når de kører bil, for uopmærksomhed involveret i hver tredje dødsulykke i trafikken.

- Selv få sekunders uopmærksomhed kan betyde, at man overser en anden trafikant eller kommer til at trække over i modsatte vognbane, og rammer en modkørende frontalt, siger politiassistent Christian Berthelsen, Rigspolitiets Nationale Færdselscenter i pressemeddelelsen.

Selv få sekunders uopmærksomhed kan betyde, at man overser en anden trafikant eller kommer til at trække over i modsatte vognbane

Christian Berthelsen, politiassistent, Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

- Uopmærksomhed er risikabelt for alle trafikanter, og derfor er det vigtigt, at alle, som bevæger sig rundt i trafikken, også holder fokus på trafikken og ikke foretager sig noget, der kan aflede opmærksomheden, siger han.

Seks procent laver andre ting, når de kører bil

I foråret 2017 lavede Rigspolitiets Nationale Færdselscenter en landsdækkende undersøgelse, hvor de på by-, lande- og motorveje observerede, hvad 26.000 trafikanter foretager sig bag rattet.

Undersøgelsen slår fast, at omkring seks procent af alle førere af personbiler og varevogne under deres kørsel udfører en handling, der kan distrahere dem og tage deres fokus fra trafikken.

Det vil sige, at de enten taler i håndholdt mobiltelefon, indstiller deres GPS, spiser eller drikker, mens bilen er i fart.

Lastbilchaufførerne er dobbelt så uopmærksomme

Undersøgelsen fra 2017 viste også, at det særligt blandt de tunge køretøjer, primært lastbiler, er et problem, at chaufførerne ikke kun kører, når de sidder bag rattet.

UOPMÆRKSOMHED I TRAFIKEN:

  • Ifølge Vejdirektoratet der er uopmærksomhed involveret i omkring hver tredje dødsulykke i trafikken.
  • Hvis du kører 80 kilometer i timen på en landevej og kigger på din mobil eller GPS i blot fire sekunder, så har du kørt 89 meter uden at have øjnene på trafikken.
  • 10. september 2019 blev straffen skærpet, så det giver klip i kørekortet, hvis du anvender håndholdt teleudstyr og andre håndholdte kommunikationsapparater under kørslen.
Se mere

Her er antallet af uopmærksomme chauffører dobbelt så højt som i de mindre køretøjer.

Af dem er det cirka 15 procent, der er for eksempel taler i håndholdt mobiltelefon eller spiser, når de kører, viser observationerne fra Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App