Uopmærksomme bilister er skyld i ulykker ved vejarbejde

Vejdirektoratet lancerer en kampagne, der skal få bilister til at fokusere på trafikken ved især vejarbejde.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

For høj hastighed og uopmærksomhed blandt trafikanter er blandt de hyppigste årsager til ulykker ved vejarbejder på de danske veje.

Derfor skal Vejdirektoratets nye kampagne "Stil skarpt - Vejarbejde kræver fokus" få flere bilister til at holde fokus, når de kører bil.

michael_jeppsen.jpg
Læs også
Kampagne sætter fokus på vrede mod vejarbejdere: - Vi har alle en familie, vi skal hjem til
michael_jeppsen.jpg
Læs også
Kampagne sætter fokus på vrede mod vejarbejdere: - Vi har alle en familie, vi skal hjem til

Det fortæller Charlotte Vithen, områdechef i Vejdirektoratet.

- Vi ved, at der hver anden dag sker en ulykke ved et vejarbejde. En tredjedel af uheldene på motorveje skyldes uopmærksomhed fra trafikanterne. Trafikanterne forårsager de fleste uheld ved vejarbejder.

- Vi har i det seneste par år haft nogle alvorlige ulykker, hvor entreprenører fra Vejdirektoratet har været ude at reparere vejarbejder eller lave nogle akutte vejarbejder, hvor de er blevet påkørt, siger hun.

Én kom til skade hver sjette dag

Sidste år kom der i gennemsnit en trafikant til skade hver sjette dag ved et vejarbejde.

I de seneste fire år er antallet af ulykker ved vejarbejder steget fra 208 til 263 om året.

Ved vejarbejder på motorvejene er hastighedsgrænsen typisk nede på 80 kilometer i timen, mens det ved mere begrænsede pladsforhold kan sættes ned til 50 kilometer i timen.

- Når der er vejarbejde, er tingene jo ikke, som de plejer at være. Der kan være vognbaneskift, smallere vognbaner, eller ting som er tættere på vejbanen, end det plejer. Eller der kan stå en vejarbejder bag en skinnevogn, siger Charlotte Vithen.

Vejarbejde kampagne
Læs også
Barnestemme i bilen advarer om vejarbejde
Vejarbejde kampagne
Læs også
Barnestemme i bilen advarer om vejarbejde

- Hvis trafikanterne er opmærksomme på de ændrede vejforløb ved vejarbejder, så tror jeg, at de er mere tilbøjelige til at sætte hastigheden ned.

Desuden opfordrer Vejdirektoratet trafikanterne til at holde afstand til forankørende og flette rigtigt ved at holde sin bane til det sidste ved især vejarbejder for at undgå ulykker.

Fra mandag kan trafikanterne møde kampagnen, hvor også politiet vil være til stede med fartmåling flere steder.


Nyhedsoverblik