Unge i Slagelse får ny hotline - kan hjælpe med alt fra skoletræthed til misbrugsproblemer

Ungehuset i Slagelse Kommune åbner en ny hotline, der skal sikre, at kommunens unge får den rette offentlige hjælp hurtigt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Er du ung i Slagelse og bakser med problemer, der kan være svære at overkomme selv? Så er der nu hjælp at hente i kommunen.

Ungehuset i Slagelse Kommune åbner nemlig en ny hotline, der skal sikre, at unge får den rette hjælp hurtigt.

Det skriver Slagelse Kommune i en pressemeddelelse.

quote Nogen gange har man det svært som ung, og det kan være i en sådan grad, at man får brug for professionel hjælp

Thomas Clausen (EL), formand for Social og Beskæftigelsesudvalget

- For vores unge kan det være en stor opgave at finde rundt i kommunens mange afdelinger – især hvis man står et svært sted i livet. Det prøver vi nu at gøre lidt lettere med hotlinen, så vi kan give den rigtige hjælp hurtigst muligt, siger Helle Blak (SF), formand for Børne- og Ungeudvalget, i pressemeddelelsen.

Hotlinen er tænkt som en kontaktmulighed for alle unge i kommunen, der står i en svær situation, som de har brug for hjælp til. Det kan være alt lige fra skoletræthed og boligmangel til ledighed eller problemer med misbrug.

Motorcross
Læs også
Event skal hjælpe unge ud af misbrug - motocross skal erstatte adrenalinkick fra stoffer
Motorcross
Læs også
Event skal hjælpe unge ud af misbrug - motocross skal erstatte adrenalinkick fra stoffer

- Nogle gange har man det svært som ung, og det kan være i en sådan grad, at man får brug for professionel hjælp. Når det sker, skal vi stå klar til at hjælpe dem med komme stærkere ud på den anden side, siger Thomas Clausen (EL), der er formand for Social og Beskæftigelsesudvalget.  

Målet er, at de unge får den rigtige hjælp i kommunen inden for 24 timer. Hotlinen vil derfor være tilknyttet et netværk af faste medarbejdere rundt om i kommunens afdelinger, så man hurtigt kan stilles om til den rette kontaktperson.  

En del af en større indsats for unge

Hotlinen er et led i en større udvikling af kommunens indsats for unge, som startede i 2018. Her gav blandt andet unge og uddannelsesinstitutioner deres input til, hvordan man kunne styrken indsatsen for unge i kommunen.

Udover den nye hotline omfatter den styrkede indsats for unge blandt andet også en tættere dialog med den unge og eventuelt familie.  

060209-13-aars-tvungen-skol.jpg
Læs også
Ungeindsats fejler: Kun hver 10. går i skole
060209-13-aars-tvungen-skol.jpg
Læs også
Ungeindsats fejler: Kun hver 10. går i skole

Det er Børne- og Ungeudvalget samt Social- og Beskæftigelsesudvalget i Slagelse Kommune, der står bag beslutningen om hotlinen. Den forventes at åbne den 11. november 2019 og kan kontaktes på telefon 58 57 94 46 eller e-mail ungehuset@slagelse.dk.


Nyhedsoverblik