På motorvejen ved Slagelse i vestgående retning, er der netop sket en ulykke med en personbil og en lastbil.
En personbil er kørt op bag i lastbil. Der er meldt flere tilskadekomne, men ikke noget af alvorlig karakter. Det oplyser vagtchefen ved Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi.
Personbilen har pådraget sig alvorlige skader på fronten af bilen.
Ulykken er sket på E20 Vestmotorvejen, fra Ringsted mod Halsskov mellem <40a> Slagelse V og <40b> Vemmelev.
Højre spor er spærret og politi og redningsmandskab er på stedet.
Vejen forventes tidligst ryddet kl. 16:30.