Uroen fortsætter: Ukendte gerningsmænd kastede molotovcocktails mod rockerborg

Søndag aften forsøgte ukendte gerningsmænd at starte en brand ved Bandidos’ klubhus i Holbæk. Tre til fire personer blev set stikke af fra stedet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Urolighederne i Holbæk fortsætter.

Søndag aften forsøgte ukendte gerningsmænd at tænde ild ved rockerklubbens Bandidos’ hus på Østerstræde i Holbæk ved at kaste molotovcocktails mod huset.

Det oplyser kommunikationsmedarbejder Martin Bjerregaard fra Midt- og Vestsjællands Politi til TV ØST.

Ransagning Holbæk
Læs også
Holbæk vil tvinge rockere ud af byen efter voldsomme uroligheder
Ransagning Holbæk
Læs også
Holbæk vil tvinge rockere ud af byen efter voldsomme uroligheder

- Der er nogen, der har efterladt noget brandbart materiale, som er gået ud over en bil og måske også et plankeværk op mod huset. Der er lidt sodsværtning hist og pist ved klubhuset, siger han.

Slukkede selv branden

Det lykkedes beboerne i huset selv at slukke ilden i den pågældende bil med en pulverslukker.

- Der er ikke nogen naturlig forklaring på, hvorfor der skulle gå ild i det pågældende sted. Derfor går ens tanker automatisk over i straffelovens bestemmelser om, at der er nogen, der har villet dem et eller andet ondt, siger Martin Bjerregaard.

Artiklen fortsætter under billederne...

Politiet ledte efter spor med hunde.
Politiet ledte efter spor med hunde. Foto: Michael Nordborg
Brandvæsnet var også til stede, men beboerne havde selv slukket branden forinden.
Brandvæsnet var også til stede, men beboerne havde selv slukket branden forinden. Foto: Michael Nordborg

Politiet modtog meldingen om branden klokken 22.17, og de spærrede herefter området af for at sikre sig tekniske spor fra gerningsstedet. Her talte de også med vidner, som havde set tre til fire sort- eller mørkklædte personer stikke af fra stedet.

- Det kunne tyde på, at der er nogen, der har dårlig samvittighed, men vi har ikke kontakt med den endnu. Vi arbejder ud fra en teori om, at de her tre til fire personer har noget med det at gøre, siger Martin Bjerregaard.

Lang række af uroligheder

De seneste par uger har der været flere tilfælde af vold og hærværk rundt omkring i Holbæk. I sidste weekend var der blandt andet et voldsomt slagsmål, hvor maskerede gerningsmænd bevæbnet med køller, økser, knive og en hammer overfaldt tre unge mænd på 18 år i boligområdet Vangkvarteret i Holbæk.

Ransagning
Læs også
Få overblik:
Det ved vi nu om konflikten i Holbæk
Ransagning
Læs også
Få overblik:
Det ved vi nu om konflikten i Holbæk

Onsdag nat blev en 18-årig mand udsat for grov vold i sit hjem i Nykøbing Sjælland af en række maskerede personer. Efter overfaldet så vidner en sølvgrå personbil køre fra området.

Efterforskning i sagen førte politiet på sporet af en mistænkt person, som ifølge politiets oplysninger kunne være at finde i Bandidos rockerborgen i Østerstræde i Holbæk.

Samme dag, natten til onsdag klokken 02.45, blev 13 personer anholdt. De var alle mistænkt for at have begået vold eller have tilskyndet til at begå vold. Efter den store anholdelsesaktion blev tre mænd i alderen 20, 24 og 26 år varetægtsfængslet frem til den 30. oktober. De resterende anholdte blev løsladt, men er fortsat sigtede.

Artiklen fortsætter under billedet...

Sådan så det ud, da politiet ransagede klubhuset i sidste uge.
Sådan så det ud, da politiet ransagede klubhuset i sidste uge. Foto: Ida Valsted - TV ØST

Øgede patruljeringen

Det er med disse uroligheder for øje, at politiet nu efterforsker sagen om brandstiftelse ved rockerklubhuset.

- Det er ikke nogen hemmelighed, at vi godt kender til situationen i Holbæk, og hvordan det har været de seneste uger. Der er en lidt spændt situationen, siger Martin Bjerregaard.

- Derfor forøgede vi også patruljeringen i byen i går aftes. Både i jagten på de her tre til fire personer, der blev set løbe fra stedet, men også for at se hvordan stemningen var.

Den øgede patruljering betød dog hverken sigtelser eller anholdelser.

Artiklen fortsætter under billederne...

 
  Foto: Michael Nordborg
Politiets arbejde søndag aften og natten til mandag gav ingen anholdelser.
Politiets arbejde søndag aften og natten til mandag gav ingen anholdelser. Foto: Michael Nordborg

Vil lukke klubhuset

De mange uroligheder omkring Bandidos i Holbæk fik søndag kommunalbestyrelsen til at sende et samlingsforbud i høring. Det er første skridt imod at gå klubhuset i Østerstræde lukket.

- Alle skal kunne færdes trygt og sikkert. I hele kommunen og på alle tider af døgnet. Rockernes tilstedeværelse og de begivenheder, vi har været vidne til i den seneste tid, skaber utryghed i området. Det vil vi ikke acceptere, og derfor gør vi, alt hvad vi kan, for at sætte en stopper for det, sagde borgmester Christina Krzyrosiak Hansen (S) søndag.

Slagsmål Holbæk
Læs også
Voldsom kamp i Holbæk: Sloges med økser, knive og køller
Slagsmål Holbæk
Læs også
Voldsom kamp i Holbæk: Sloges med økser, knive og køller

Holbæk Kommune vil forsøge at udnytte en bestemmelse i loven om forbud mod anvendelse af bestemte ejendomme som samlingssted for en gruppe.

Den giver en kommune mulighed for at nedlægge forbud mod, at en ejendom anvendes som samlingssted for blandt andre rockere eller bander, hvis det skaber utryghed for de omkringboende.

Hos Holbæk Kommune har man tidligere forsøgt at lukke stedet, men det var på daværende tidspunkt ikke muligt ifølge loven.


Nyhedsoverblik