Uheld lukkede bro

Et sammenstød mellem to biler lukkede søndag morgen Dronning Alexandrines Bro mellem Møn og Sjælland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Forbindelsen mellem Møn og Sjælland var søndag morgen spærret, efter at to biler kørte sammen. En bil endte på taget, men ifølge vagtchefen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi er ingen af de to bilister kommet alvorligt til skade.

- Der er formentlig tale om, at en af bilerne har lavet en u-vending, hvor den anden bilist prøver at undvige og derefter kører galt, og bilen ender på taget, siger Stefan Jensen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Politiet fik anmeldelsen klokken 7.52, og broen måtte efterfølgende lukkes. Bilister, der skulle mellem Møn og Sjælland, måtte derfor tage turen over Bogø.

Vagtchefen hos Sydsjællands og Lolland-Falsters oplyser, at broen blev genåbnet klokken 9.15.


Nyhedsoverblik