Navneleg i Odsherred: Uenighed om nye skolenavne

En ny skolestruktur i Odsherred Kommune har længe været en kendt sag. Men hvad med skolenavnene? Byråd har nu taget beslutning – med nogen uenighed.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hvad er barnets navn?

Sådan lyder det centrale spørgsmål i det kristne dåbsritual. På samme måde har Odsherred Kommune spurgt, hvad skal skolerne hedde?

Og ligesom forældre kan diskutere i 9 måneder plus det løse, om Carl eller Anton er bedst, så har der i Odsherreds byråd været uenighed om skolernes navne i den nye skolestruktur, som træder i kraft efter sommer.

Ny skolestruktur
Læs også
Skolestruktur stemt igennem efter maratondebat
Ny skolestruktur
Læs også
Skolestruktur stemt igennem efter maratondebat

På byrådsmødet tirsdag besluttede et flertal, at skolerne fremover skal hedde en sammensætning af stedet og så skole. Altså Odden Skole, Asnæs Skole og så videre.

Hvem skal bestemme?

Det var S, SF, EL og R, der stemte det igennem, mens V stemte imod. Leif Egholm (L) og Vagn Ytte Larsen (S) undlod at stemme.

quote Altså det skal jo ikke være det rene cirkus. Men jeg synes, de ønsker, der er kommet, er ganske fredsommelige

Morten Egeskov (V), byrådsmedlem i Odsherred Kommune

Hos Socialdemokratiet har man ønsket, at der skal være en ensartethed i skolerne i kommunen. Ifølge Søren With (S), der også er formand for Børne- og Uddannelsesudvalget, skal skolerne i højere grad være identificeret med lokalsamfundene.

- Hvis du for eksempel er tilflytter, tænker jeg, det er nemmere at se, at der findes en skole i ens lokalsamfund, siger han.

udklip.jpg
Læs også
Nervøse forældre protesterer over ny skolestruktur - det kan ramme børnene
udklip.jpg
Læs også
Nervøse forældre protesterer over ny skolestruktur - det kan ramme børnene

I Venstre har man været med på idéen om, at stednavne generelt er en god idé til en skole. Men der skulle have været mere frihed og medbestemmelse på de enkelte skoler, forklarer Morten Egeskov (V).

- Vores forslag var jo også, at der skulle indgå et eller andet stednavn. Altså det skal jo ikke være det rene cirkus. Men jeg synes, de ønsker, der er kommet, er ganske fredsommelige. Og dem burde man bare have imødekommet, siger han.

Særønsker

Indtil nu har der været to overordnede skoler i Odsherred Kommune. Nordskolen og Sydskolen. Disse har så haft underafdelinger som Nordskolen, afdeling Egebjerg og Sydskolen, afdeling Hørve.

quote Det var sjovt, at gamle elevers forældre synes, det var en god idé. Nye elevers forældre synes det var dårlig idé

Søren With (S), formand for Børne- og Uddannelsesudvalget, Odsherred Kommune

Men efter sommer træder en ny skolestruktur altså i kraft, og det er derfor, der har skulle tages en beslutning om navnene. De forskellige skoler er blevet hørt, og der har været navneønsker, som altså ikke efterkommes.

- For eksempel har skolen ude på Odden ønsket at hedde Odden Børneakademi, som den har heddet før, fordi den har både vuggestue, børnehave og skole. Skolen i Asnæs har altid heddet Bobjergskolen, og det kalder alle den, fortæller Morten Egeskov.

Læs også
Politikere lytter til forældre i skolesag: - Det har simpelthen gjort indtryk på os
Læs også
Politikere lytter til forældre i skolesag: - Det har simpelthen gjort indtryk på os

Søren With har selv været på skolen i Asnæs for blandet andet at diskutere navn.

- Det var sjovt, at gamle elevers forældre synes, det var en god idé. Nye elevers forældre synes det var dårlig idé, beretter han.

Folk skal nok vænne sig til skolenavnene. Det erkender Morten Egeskov. For ham handler det her i højere grad om signalværdien i beslutningen.

- Hvis man ikke kan overlade noget så simpelt, som hvad skolen skal hedde, til forældre, så er det jo ikke et godt tegn på, hvad der venter i øvrigt, siger han.

De nye skolenavne træder i kraft fra det nye skoleår i august 2019.


Nyhedsoverblik