Udsultede hunde blev fjernet: Ejeren slipper for retsligt efterspil

21 udsultede hunde blev fjernet fra en adresse på Lolland for et par dage siden. Ejeren slipper for at blive sigtet, da der ikke er tale om misrøgt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Dyreværnet og Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi fjernede for et par dage siden 21 hunde fra en adresse på Lolland.

De var underernærede, men ikke mishandlede. Det har en dyrlæge nu efterfølgende kunnet konstatere.

quote De er underernærede, men ikke misrøgtede. Det store antal hunde er simpelthen vokset ejeren over hovedet

Peter Skriver Larsen, politikommissær 

- Det viser sig ikke at være en dyreværnssag, siger politikommissær Peter Skriver Larsen til TV ØST.

En anonym anmeldelse førte til, at Dyreværnet tog på et uanmeldt besøg på en adresse på Lolland. Da ejeren ikke ville overdrage de mange hunde til Dyreværnet, blev politiet tilkaldt.

- Politiet kommer derud og konstaterer, at der er 20 hunde på stedet. De er underernærede, men ikke misrøgtede. Det store antal hunde er simpelthen vokset ejeren over hovedet, siger politikommissær Peter Skriver Larsen.

hund2.jpg
Læs også
Fundet udsultede og misrøgtede: 21 hunde fjernet på Lolland
hund2.jpg
Læs også
Fundet udsultede og misrøgtede: 21 hunde fjernet på Lolland

Den kvindelige hundeejer bliver ikke sigtet

Dyreværnet og Sydsjællands og Lolland-Falters Politi tog 12 hvalpe og ni voksne hunde af racerne Labrador, Chihuahua og Chinese Crested med sig.

Men da der er tale om underernæring og ikke misrøgt, får den 49-årige kvindelige ejer fra Lolland fire af hundene tilbage igen.

hunde i pleje2
Læs også
Plejemor til 10 vanrøgtede hunde: De var fyldt med orm
hunde i pleje2
Læs også
Plejemor til 10 vanrøgtede hunde: De var fyldt med orm

Det sker på trods af, at det ikke var noget rart syn, Dyreværnet blev mødt af i lørdags, da de kom ud på kvindens adresse.

- Det var åbenlyst at se, at hundene ikke havde fået mad i lang tid, for de var fuldstændig febrilske, da vi gav dem deres første måltid på internatet. Jeg forstår simpelthen ikke, hvordan det kan nå dertil, sagde Dyreværnets direktør Rikke Christensen-Lee til TV ØST i weekenden.

Men ifølge politiet bliver der intet retsligt efterspil.

- Hun (ejeren, red.) bliver ikke sigtet for noget. Dyrlægen har været inde og lave den her aftale med hende om at få fire hunde tilbage. Vi kommer ikke til at foretage os noget yderligere i sagen, siger Peter Skiver Larsen.

Dyreværnet og politiet fjernede 9 voksne hunde og 12 hvalpe  fra en adresse på Lolland. Hundene var både vanrøgtede og udsultede.

Nyhedsoverblik