Kommunalvalget er nu for alvor skudt i gang, og valgplakater pryder lygtepæle over hele regionen, som de plejer.
Alting er dog ikke helt, som det plejer ved dette kommunalvalg, for denne gang kan et rekordhøjt antal EU-borgere samt islændinge og nordmænd afgive deres stemme ved kommunal- og regionsrådsvalget.
Siden valget i 2013 er der kommet 32 procent flere stemmeberettigede EU-borgere til Danmark. Det viser en analyse fra Kommunernes Landsforenings nyhedsbrev, Momentum.
Polakker udgør med den største andel, hvor over 31.000 kan stemme. Herefter følger rumænere og tyskere, hvor omkring 21.700 herboende borgere er stemmeberettigede.
I Ringsted kan over 1.000 EU-borgere stemme
I Ringsted Kommune er der næsten kommet dobbelt så mange stemmeberettigede EU-borgere, som der var ved sidste valg.
Det betyder, at mere end 1.000 borgere med EU-statsborgerskab nu kan stemme.
Ringsteds borgmester, Henrik Hvidesten (V), påpeger dog, at en del ikke finder det relevant at stemme.
- En del ved jo godt, at de kun bor her midlertidigt, indtil metrobyggeriet er overstået, siger Henrik Hvidesten til Momentum.
Ved sidste valg var det kun 14,8 procent af polakker og 13,8 procent af rumænere, som satte deres kryds.
Folder udsendes på ni sprog
Valgforsker og professor på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet Kasper Møller Hansen peger på, at manglende valgdeltagelse fra blandt andet østeuropæiske borgere kan gøre et stort udslag.
- De stemmer markant mindre end danskerne og vil trække valgdeltagelsen gevaldigt ned, siger han til Momentum.
- Det er en gruppe, hvor de fleste er her for at arbejde, og ikke fordi de vil slå sig ned permanent. Derfor er deres fokus i hjemlandet både politisk, sprogligt og kulturelt.
Der bliver dog gjort forsøg på at nå ud til de udenlandske vælgere.
Rådet for etniske minoriteter har udgivet en folder, der skal vejlede til demokratisk deltagelse i Danmark. Folderen findes på ni forskellige sprog, heriblandt polsk og rumænsk.