Tyv udgav sig for at være hjemmehjælper - stjal 40.000 kroner fra 88-årig

Onsdag modtog Midt- og Vestsjællands Politi to anmeldelser om tricktyveri. En ældre kvinde fik stjålet 40.000 kroner i kontanter i det ene tilfælde.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ældre borgere skal være forsigtige med, hvem de lukker ind.

Det er Midt- og Vestsjællands Politis opfordring, efter de onsdag modtog to separate anmeldelser om tricktyveri i ældre borgeres hjem i Holbæk. I begge tilfælde udgav tyvene sig for at være fra kommunen.

Det er især de ældre borgere, der skal være forsigtige med, hvem de lukker ind, fortæller kommunikationsmedarbejder i Midt- og Vestsjællands Politi, Martin Bjerregaard.

Politibetjente i en bil
Læs også
78-årig mand køber for 5.000 kroner af Armani-manden
Politibetjente i en bil
Læs også
78-årig mand køber for 5.000 kroner af Armani-manden

- Hvis man pludselig får en uventet henvendelse fra nogen, man ikke kender, der udgiver sig for at være fra kommunen, håndværker eller lignende, som man ikke forventer, så skal alarmklokkerne ringe, siger han.

40.000 kroner stjålet

I det ene tilfælde kom en 88-årig kvinde galt afsted, da en kvinde ringede på og udgav sig for at være hjemmehjælper. Hun blev lukket ind, og efter lidt tid bad hun den ældre beboer om at veksle en pengeseddel.

quote Borgerne opfatter det jo som ganske utryghedsskabende

Martin Bjerregaard, kommunikationsmedarbejder, Midt- og Vestsjællands Politi

- Og det er rigtig udspekuleret, siger Martin Bjerregaard.

Den ældre beboer, der er synshandicappet, indvilligede og tog den påståede hjemmehjælper med hen til det sted, hvor hun gemmer sine kontanter. Pludselig ringede hjemmehjælperens telefon dog, og inden for kort tid forlod hun stedet. Med sig havde hun stjålet 40.000 kroner i kontanter, uden den ældre beboer havde bemærket noget.

Signalement på kvinden

  • Kvinde
  • Ikke etnisk dansk af udseende
  • 160-165 cm høj,
  • Iført skindhue, sorte briller, sort tøj og sorte sko.

Martin Bjerregaard fortæller, at det i langt størstedelen af tilfældene er ældre borgere, der bliver udsat for tricktyverier. Han opfordrer pårørende til at tale med den ældre om, hvordan tyverier kan forhindres. For eksempel ved ikke at have så mange kontanter liggende.

- Men der er selvfølgelig en problematik, da de ældre måske ikke er lige så fortrolige med kreditkort, uddyber han.

1471943397_telefonkaede.jpg
Læs også
Tricktyve plager - går efter ældre kvinder
1471943397_telefonkaede.jpg
Læs også
Tricktyve plager - går efter ældre kvinder

Den ældre kvinde har en mistanke om, at der også har været en medsammensvoren i lejligheden, da en stol i stuen var rykket rundt.

Mulig sammenhæng

Samme eftermiddag havde en anden ældre kvinde i Holbæk også oplevet et tricktyveri, hvor tyven udgav sig for at være fra kommunen. En 91-årig kvinde lukkede en mand ind, der sagde, at han kom for at kontrollere vandrørene.

Da han har forladt lejligheden, blev det opdaget, at en kommode var gennemrodet, og at nogle smykker var stjålet.

quote Vi ved, at tricktyve ofte opererer nogle stykker sammen. Og de to tyverier er sket med ganske kort mellemrum

Martin Bjerregaard, kommunikationsmedarbejder, Midt- og Vestsjællands Politi

Politiet vil ikke udelukke, at de to tricktyverier kan have en sammenhæng, selvom der i det ene tilfælde er tale om en kvindelig tyv og i det andet tilfælde en mand.

- Vi ved, at tricktyve ofte opererer nogle stykker sammen. Og de to tyverier er sket med ganske kort mellemrum, siger Martin Bjerregård.

Der er ikke noget signalement på den mandlige tricktyv.

Politiet tager tricktyverier alvorligt

Ifølge Martin Bjerregård tager Midt- og Vestsjællands Politi tricktyverier meget alvorligt, især fordi de skaber mistillid til for eksempel hjemmehjælpere. Derfor kører politiet også altid ud for at undersøge gerningsstedet.

- Borgerne opfatter det jo som ganske utryghedsskabende, at man ikke kan stole på nogen, der udgiver sig for at være en myndighedsperson, siger han.

Midt- og Vestsjællands Politi håber på, at folk vil være opmærksomme på tricktyvene og vil anmelde dem, hvis man tror, man er stødt på dem.

- Hvis nogen har fået besøg af dem, men ikke lukket dem ind, fordi de har lugtet lunten, uddyber han.

Politibetjente i en bil
Læs også
Muligt forsøg på tricktyveri - politiet efterforsker flere sager med salg af tøj på gaden
Politibetjente i en bil
Læs også
Muligt forsøg på tricktyveri - politiet efterforsker flere sager med salg af tøj på gaden

Så sent som i går blev en 88-årig kvinde i Maribo også udsat for et tricktyveri. En kvindelig tricktyv med et lignende signalement som det i Holbæk udgav sig for at være sygeplejerske. Hun flygtede med to sammensvorne fra lejligheden med et kontant beløb.

Martin Bjerregård vil ikke afvise, at der er tale om den samme tricktyv, selvom der er langt mellem Holbæk og Maribo. At tricktyvene er meget mobile, gør det svært for politiet at fange dem, og derfor opfordrer han folk til at anmelde det hurtigt, hvis man er blevet udsat eller har mødt dem.

Hvis du har oplysninger i sagen, kan du kontakte politiet på telefon 1-1-4.


Nyhedsoverblik