TV ØST er på jagt efter det bedste ved Sorø

Vores rullende redaktion er i denne uge taget til Sorø Kommune. Her vil holdet forsøge at finde frem til det bedste ved netop dén kommune.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Akademiet, Tersløsegaard, Parnas og Bjernede Kirke.

Der er nok at se og tage fat på i Sorø Kommune, og det er netop, hvad vores sommerredaktion gør søndag, mandag og tirsdag.

Vores camper holder i disse dage i Akademihaven, hvor man kan komme forbi og smide sine tip i postkassen, og hver aften sender holdet live klokken 19.30 fra forskellige steder i kommunen.

Sorø Kommune er en smuk kommune med sine mange søer, men i denne uge er der også masser af godt at finde for øregangene. Den 23. juli begyndte Sorø Jazzfestival nemlig for femte år i træk, og den tiltrækker både turister og kunstnere fra ind- og udland.

Jazz, ungdom og Lille Claus

Mandag kigger holdet nærmere på erhvervsudviklingen i Sorø Kommune. Det gik nemlig rigtig godt for kommunen, som på få år er hoppet fra plads 76 til plads nummer 10 på Dansk Industris liste over mest erhvervsvenlige kommuner i Danmark.

Derudover skal vi også på rundtur til nogle af alle de dejlige steder steder i kommunen, og vi skal også et smut forbi Slaglille-Bjernede, hvor lokale frivillige har sat landsbyens gamle skole i stand, så foreninger kan flytte ind.

Tirsdag er vores sidste dag i Sorø Kommune, inden vi rykker videre til en ny kommune på onsdag. Her kan I komme med på sejltur med båden Lille Claus, tage med til en springfest sammen med 170 dygtige gymnaster, og så skal vi også et smut forbi Sorøs helt egen svæveklub. 

Husk at komme med bud på, hvad du synes er det bedste ved netop din kommune. Det kan du gøre her.


Nyhedsoverblik