Turistformand på Stevns: Mange andre gode ting er på vej

Det ærgrer formanden for turistforeningen på Stevns, at museet ved Højerup pludselig er lukket på grund af dårlig stand og dårlig økonomi.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Turister, der vil ind på Stevns Museum ved Højerup, møder lige nu en låst dør og et skilt, der forklarer, at der i resten af 2017 er lukket for almindelige besøgende. 

På grund af dårlig stand og en dårlig økonomi har ledelsen besluttet ikke at genåbne museet efter vinterlukningen som planlagt. 

Højerup er ellers et populært sted blandt turisterne

- Det her er jo det klassiske sted, hvor man skal se Stevns Klint. Det er her mange turister starter, og det er også her, der er traktørsted og kirke. Det er det naturlige sted at starte, når man skal se Stevns klint, siger formand for Stevns Turistforening Cahtrine Hendriksen til TV ØST. 

Det er rigtigt ærgerligt 

At museet nu er lukket indtil der findes en permanent løsning, ærgrer formanden for turistforeningen. 

- Det er selvfølgelig rigtigt ærgerligt at standen er til, at man ikke kan holde åbent i år, men der er mange andre gode ting på vej, siger hun

En af de gode ting som Cahtrine Hendriksen omtaler, er et informations- og velkomstprojekt blandt andet bestående af skilte og afmærkninger i græsset med ruter ved klinten.

Det var oprindeligt tiltænkt som et supplement, men bliver altså nu den eneste formidling, som gæsterne ved Højerup kan få.  


Nyhedsoverblik