Tung luft på skole gav gult kort fra Arbejdstilsynet: Nu fikses klasselokalerne

Arbejdet med at udbedre den 52 år gamle bygning H på Hotherskolen på Stevns er nu i gang. Årsagen er et påbud fra Arbejdstilsynet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Alt for varme lokaler og alt for lidt ilt i luften udløste sidste år et påbud fra Arbejdstilsynet til Hotherskolen i Hårlev på Stevns. Nu er arbejdet med at gøre indeklimaet på skolen så gået i gang. Det skriver Dagbladet Køge.

Arbejdstilsynets afgørelse kom efter et længere forløb på skolen, hvor elever og lærere klagede over koncentrationsbesvær, når de havde været i lokalerne i længere tid ad gangen.

Tidligere er vinduerne på skolen blevet udskiftet med nye, der kan åbnes, og nu bliver der så installeret ventilation i bygningen, der samtidig renoveres. Ifølge avisen er der tale om en større omgang, da der også er fundet asbest i etageadskillelserne.

Skolebygningen er stadig i brug, mens der arbejdet på etagerne.

Ifølge et notat til byrådet i kommunen, der er tilgængeligt på nettet, skal ventilationsanlægget udskifte luften i klasselokalerne fem gange i løbet af en time.

Ingen beskyttelse af skoleelever

Mens lærerne på skolerne er beskyttet af reglerne i Arbejdsmiljøloven, så er der ikke regler for elevernes arbejdsmiljø.

Derfor er det også for lærernes, og ikke elevernes arbejdsmiljø, at påbuddet er givet. 

Tidligere har undersøgelser vist, at indeklimaet på et eller flere punkter ikke er i orden på to ud af tre skoler.

Nysted Skole kæmper med dårligt indeklima
Læs også
To ud af tre skoler har dårligt indeklima
Nysted Skole kæmper med dårligt indeklima
Læs også
To ud af tre skoler har dårligt indeklima

Nyhedsoverblik