Der er næsten tale om et moderne eventyr. Så sådan skal denne fortælling også starte.
For der var engang et gebis, der blev fundet forladt på en bænk i Nykøbing Falster. Og det var ikke et hvilket som helst gebis. Det var et overmundsgebis. Ganske vist så det ikke ud af meget, men det havde høj værdi for den, der bar det.
Helt forladt lå det der på bænken i byen. Indtil en flink borger samlede det op og tog det med sig.
Gebisset endte hos hittegodskontoret i byen, og her gik en større undersøgelse i gang for at finde ejeren. Men intet held havde man med at finde den tandløse ejer. Selv ikke en analyse af bidemærkerne i gebisset kunne lede politiet på sporet.
På en længere rejse
Siden måtte gebisset så grueligt meget igennem. For hele to kvinder fra et sted noget nær det nordligste nordjyske påstod, at de var de retmæssige ejere af gebisset.
Derfor blev de forlorne tænder sendt på en længere rejse - helt til Frederikshavn for at kvinderne kunne prøve.
Men end ikke her havde gebisset held med sig. Hverken den ene eller anden kvinde kunne få det til at sidde.
Tilbage på hittegodskontoret måtte det. Men så ville skæbnen, at en mand i 40'erne en solrig torsdag, spadserede direkte ind på kontoret og hævdede, det var hans.
Skal have en bøf
Han havde selv måtte gå grueligt meget igennem. Siden gebisset forsvandt, havde han ledt og ledt. Selv det fjerneste sted bag hans toilet havde han kigget.
Om han var sikker? Ja, for tænderne i undermunden strittede en del, og der var rigtig nok også et hak i gebisset.
Manden blev meget glad, og da han forlod hittegodskontoret, udbrød han: "Nu skal jeg have en bøf!"
Og gebisset, ja det sad perfekt.
Se, det var et rigtigt eventyr.