Tre år efter Bodil: Stadig intet dige

Tre år efter en stormflod ramte Isefjorden er husejerne på Strandmøllevej i Holbæk ikke kommet meget videre med planerne om et dige.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er tre år siden, stormen Bodil sendte kaskader af vand ind i Isefjorden og Holbæk Fjord.

Men det er ikke rigtig til at se, at der har været en stormflod.

Ole Juul Hansen slikker dog stadig sårene efter de vandskader, hans hus fik:

- Jeg har fået lagt 12 tons strandsten langs hækken, fortæller han og peger på stenene langs den lave hæk rundt om hans hus på Strandmøllevej i Holbæk.

Stenene skal være med til at holde vandet ude, hvis der skulle komme stormflod i Holbæk Fjord igen.

- Vi beskytter hver især vores lille celle, siger han.

Vandet steg 1,94 meter

Foruden stenene ved hækken, har han også fået lagt klinkegulv i sin udestue.

- Jeg skal aldrig have trægulv igen, fortæller han.

quote - Vi beskytter hver især vores lille celle,

Ole Juul Hansen, husejer, Holbæk.

Da stormen Bodil sendte en stormflod ind i Isefjorden den 6. december 2013, steg vandstanden i Holbæk Fjord med næsten to meter i forhold til normal vandstand. 1,94 meter for at være helt præcis.

Det var nok til, at vandet kom op til Ole Juul Hansen hus og løb ind i udestuen og op af kloakken, så blandt andet hans gulv blev ødelagt.

Det fik Ole Juul Hansen og andre grundejere på vejen til at danne en stormflodsgruppe, som skulle få Holbæk Kommune til at se idéen i at bygge et dige ud til fjorden.

Det er siden gruppens start blevet til en del møder med kommunen, men der er endnu ikke sket noget i sagen.

Husejerne skal selv betale

- Kommunen vil ikke umiddelbart betale. De vil have, vi selv skal betale for diget, siger Ole Juul Hansen til TV ØST.

Ifølge formanden for Klima- og Miljøudvalget i kommunen, John Harpøth (DF), har Holbæk Kommune simpelthen ikke råd til at sørge for kystsikring alle de steder i kommunen, hvor fjorden gik over sine bredder og gav skader på husene.

- De må lave et digelaug, ligesom man laver lyslaug på villavejene. Det er jo sådan, at hvis der er en vis andel af borgerne, der har meldt sig til,  så må de andre rette ind. Sådan er det jo i fællesskabet i dag og jo flere, der er med til at betale regningen, jo billigere bliver det, siger udvalgsformanden.

Ole Juul Hansen mener dog, at det er myndighedernes ansvar at lave kystsikring.

- Det er jo et nationalt problem, mener han.

quote De må lave et digelaug, ligesom man laver lyslaug på villavejene

John Harpøth (DF), formand for Klima- og Miljøudvalget i Holbæk Kommune

Forsikringstagerne betaler

Han synes især, det er dumt, at staten eller kommunerne ikke sikrer de steder, der er udsat.

Især fordi det koster mange penge i erstatning til de husejere, der får vandskader.

- De (erstatningerne, red.) bliver jo betalt over vores forsikringer. Jeg har lige fået en opkrævning via min forsikring, fortæller Ole Juul Hansen med henvisning til, at Stormrådet opkræver et stormflodsbidrag over alle forsikringstageres indbo- eller brandforsikringer.

Hellere kystsikring end erstatninger

- Så hvis 1.000 huse bliver oversvømmet, og det koster én million kroner i udbedringer, så er det jo én milliard kroner. Hvor meget kystsikring kunne vi ikke få for de penge? Og hvad så, når der kommer en stormflod mere, så er det to milliarder, siger Ole Juul Hansen.

Den betragtning er John Harpøth (DF) faktisk enig i:

- Helt sikkert, men der burde vi så have regeringen med ind over. For så kunne man jo for eksempel lave noget, der hvor Roskilde Fjord munder ud i Kattegat, sådan så hele regionen her blev sikret i fremtiden, siger han.


Nyhedsoverblik