Trafikforsker: Vi reagerer med vrede, når vi bliver forskrækkede

Foto: TV ØST

Vejvrede opstår oftest, når folk bliver forskrækkede, siger forsker. Hun mener, vejvrede skal være en del undervisningen, når man tager kørekort.

I løbet af de sidste ti år er antallet af personer, der er udsat for vejvrede steget markant.

En undersøgelse foretaget af DTU og Rådet for Sikker Trafik viser, at 34 procent her i regionen har været udsat for vejvrede.

Fakta: Så mange har oplevet vejvrede – fordelt på regioner: 

Hovedstaden   41,0 %

Sjælland          34,0 %

Syddanmark    32,9 %

Midtjylland       29,8 %

Nordjylland      30,9 %

Hele landet      35 %

 

Kilde: Rådet for Sikker Trafik og Transport DTU.

Ifølge Mette Møller, der er seniorforsker på DTU, kan der være flere grunde til, at folk hidser sig mere op i trafikken end tidligere.

- Det kan hænge sammen med en øget trafik og trængsel på vejene, og så viser undersøgelser, at folk føler, de har deres eget private rum, når de kører bil, man har en forventning om, at man skal komme frem på en bestemt måde til en bestemt tid, og hvis man bliver forhindret i det, så bliver folk vrede og tænker: "hvad laver du her", siger hun.

Brug for større bevidsthed

Ifølge undersøgelsen foretaget af DTU og Rådet for Sikker Trafik er der ikke nogen entydig forklaring på, hvorfor nogle trafikanter reagerer med vejvrede i trafikken, men når man spørger de personer, der siger, at de har udøvet vejvrede, svarer 57 procent, at det var fordi, de blev forskrækket over en anden trafikants adfærd. 

Men når man spørger folk, hvorfor de tror, at andre hidser sig op i trafikken, så svarer flertallet 64 procent, at det er fordi, at folk ikke kan styre deres vrede.

Der er altså en forskel på, hvordan man opfatter sin egen og andres vejvrede. Derfor mener trafikforskeren, at en stor del af vejvreden kan reduceres, hvis folk bliver mere bevidste om, hvordan de selv og andre reagerer i trafikken.

- Der kan jo opstå en situation, hvor det i og for sig er berettiget at blive sur, men så er det vigtigt, man tænker over, hvordan man reagerer i situationen, siger hun og fortsætter:

- I stedet for bare at give los og skælde ud, er det bedre lige at standse op og overveje, hvad er det fornuftige at gøre i situationen, om det gavner noget at hidse sig op. Ofte er det bedre bare at glide af og fokusere på at komme ud af situationen på en mere rolig måde.

Undervisning i vejvrede

Hun mener, at man kan overveje at inkludere det, når man tager kørekort, at man også lærer, hvordan man skal reagere, når man bliver vred i trafikken:

- Tanken på sigt er, at når man tager kørekort, så kunne man lære, hvordan vi bliver mere opmærksomme på, hvordan vi opfatter situationer i trafikken, og hvordan man bør reagere på dem, fastslår hun og fortsætter:

- Det er jo ikke forbudt eller forkert at blive vred. Vrede er jo en naturlig reaktion, og vi kan alle sammen blive vrede, men så er spørgsmålet så, hvad gør man i sådanne situationer, fastslår hun.

Har du inden for de seneste 12 måneder været involveret i en af følgende situationer:

  • Jeg er blevet råbt ad: 23 % (2008: 13 %).
  • Jeg har fået ”fingeren” af en medtrafikant: 21 % (2008: 16 %).
  • Jeg er blevet truet af en medtrafikant: 7 % (2008: 3 %).
  • Mit køretøj (f.eks. bil, cykel, knallert osv.) er blevet slået på eller sparket til: 4.6 % (2008: ikke afrapporteret).
  • Jeg er blevet slået af en medtrafikant: 1 % (2008: 0 %).
  • Jeg har oplevet en eller flere former for vejvrede: 35 % (2008: 24 %).

Kilde: 2.000 adspurgte, Epinion for Rådet for Sikker Trafik og Transport DTU, offentliggjort november 2017.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App