Træning med iPad mindsker behovet for hjemmehjælp

Nogle borgere kan selv hente post, andre selv gå i seng efter træningsforløb med tablet i Stevns Kommune. Nu skal forsøget gøres permanent.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

-Så går du ned i knæ, op igen, og tilbage med benet.

Ivar Iversen og hans faste social- og sundhedshjælper Helle Bade er i fuld gang med at træne i hans lejlighed i Store Heddinge på Stevns. Ivar Iversen støtter sig til sin rollator og forsøger så godt, han kan at følge med i de øvelser, Helle Bade instruerer ham i.

-De er hårde, synes jeg. Det er med at holde balancen. Det holder mig da lidt i sving, siger Ivar Iversen.

quote Vi har borgere som selv kan hente post, selv kan gå til og fra toilettet, selv kan gå i seng og selv stå op

Anita Bager, gruppeleder, hjemmeålejen område syd, Stevns

Digirehab

Stevns Kommune har gode erfaringer med træningsforløb hjemme hos ældre, der i forvejen modtager hjemmehjælp. Det særlige ved hjemmetræningen i Stevns Kommune er, at den foregår ved hjælp af en tablet i et program, der hedder digirehab. Helt lavpraktisk fungerer det sådan, at borgeren screenes for at finde ud af, hvor meget borgeren kan klare, og så bliver træningsforløbet tilpasset den enkelte. Social- og sundhedshjælperen er sammen med den ældre hver gang, der skal trænes.

quote Det holder mig da lidt i sving

Ivar Iversen, borger, Stevns

Forløbet varer i 12 uger og i løbet af de 12 uger træner den ældre 2 gange om ugen i 20 minutter.

Ivar Iversen har tidligere haft sin egen gård med grise og køer. Men nu kan kroppen ikke det samme som den har kunnet. Blandt andet har han de sidste to år døjet med svimmelhed og han er under udredning for at finde ud af, hvad den skyldes. Forløbet har hjulpet Ivar Iversen til at holde sig i gang.

- Jeg bliver træt, men får det da bestemt ikke ringere, siger han, mens han rejser sig op fra stolen samtidig med han holder fast i døren.

-Det der med døren, det er meget godt, der har man noget at holde fast i, så kan jeg bedre holde balancen, når jeg har begge hænder på en dør. Den flytter sig jo ikke, fortæller Ivar Iversen.

Skal kunne mere selv

- Det handler om at give flest mulige borgere mulighed for at få styrket nogle muskler, så de kan nogle flere ting selv. Og det er jo borgere vi har som har nedsat funktioner, forklarer Anita Bager, der er gruppeleder i hjemmeplejen område syd i Stevns Kommune.

Forsøget har kørt siden maj 2018. Og det har givet gode resultater.

Ældre
Læs også
Flere ældre skal have besøg af hjemmeplejen via en skærm
Ældre
Læs også
Flere ældre skal have besøg af hjemmeplejen via en skærm
Ældre dames hænder på stok
Læs også
Kommuner har sparet på ældre siden sidste valg
Ældre dames hænder på stok
Læs også
Kommuner har sparet på ældre siden sidste valg

- Vi har borgere som selv kan hente post, selv kan gå til og fra toilettet, selv kan gå i seng og selv stå op. Det giver en væsentlig frihed I forhold til at være afhængig af, at der skal komme nogle fra hjemmeplejen og hjælpe dem, siger Anita Bager.

Ivar Iversen i sit hjem.
Ivar Iversen i sit hjem. Foto: Morten Spurh

Permanent ordning

Det er nu tanken, at forsøget skal gøres til en permanent frivillig ordning i Stevns Kommune. Det vil give 130 borgere mulighed for at benytte sig af digirehab træningen.

quote Det er klart, når der er flere borgere, der bliver selvhjulpne, så vil det frigive nogle ressourcer

Anita Bager, gruppeleder, hjemmeålejen område syd, Stevns

Når en borger får et bedre funktionsniveau takket være digirehab, så kommer hjemmeplejen ikke på besøg lige så ofte. Er det her også en spareøvelse fra Stevns kommunens side?

- Nej, det er ikke som sådan en spareøvelse. Men det er klart, når der er flere borgere, der bliver selvhjulpne, så vil det frigive nogle ressourcer. Og vi ved jo på landsplan, at vi allesammen er afhængige af at få faglært personale og dem er der ikke nok af. Så det er klart at i og med, der bliver flere ældre og vi får frigivet nogle ressourcer i forhold til at træne med borgerne, så er vi jo bedre stillet i forhold til de udfordringer, der står, siger Anita Bager.


Nyhedsoverblik