Topmoderne erhvervspark i Maribo er klar til de første indflytninger

Maribo Erhvervspark skal være med til at fremme erhvervslivet på Lolland i fremtiden.

21 ud af Maribo Erhvervsparks 88 hektar er færdigbygget. Borgmester ser stort potentiale i byggeriet.

Efter flere års forberedelser er det storstilede erhvervsprojekt i Maribo, Maribo Erhvervspark, klar til at slå dørene op til de første indflytninger.

Erhvervsparken henvender sig til virksomheder med transporttunge erhverv og ligger ved Sydmotorvejen, 18 minutter fra den kommende Femern Bælt-forbindelse.

Visualisering af Maribo Erhvervspark ved afkørsel 48. Foto: Lolland Kommune

Borgmester i Lolland Kommune, Holger Schou Rasmussen (S), er sikker på, at erhvervsparken har potentialet til at blive et nyt stort transportcenter i Sydøstdanmark.

- Maribo Erhvervspark er en af de få bynære erhvervsparker. Du har Maribo på den anden side af motorvejen, og vi ved, at det har rigtig stor betydning for mange virksomheder at være tæt på byen med dens servicefunktioner og mulighed for offentlig transport, siger han i en pressemeddelelse.

Byggeriet er delt op i fire faser. Den færdige første fase udgør 21,7 hektar af det samlede areal på 88 hektar. 

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App