Togpassager efter ulykke: Der gik noget tid, før alvoren gik op for mig

Bo Mikkelsen var ombord på toget, der onsdag forulykkede på Storebæltsbroen. Først da han så billeder fra den forreste vogn, gik alvoren op for ham.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

For to dage siden var IT-studerende Bo Mikkelsen på vej i lyntog fra sit hjem i Odense til sit nyt praktiksted i Høje Taastrup. Det skulle have været hans første arbejdsdag på stedet.

Men sådan blev det ikke.

quote Det var meget kaotisk, og jeg fandt nærmest ikke ud af, hvor seriøst det egentlig var, og hvor heldig jeg har været. Hvor taknemmelig jeg skal være, for hvor jeg sad

Bo Mikkelsen, passager, Odense

Godt tyve minutter efter toget trillede ud fra Odense Station klokken 07.11, var det centrum i den alvorligste togulykke i 30 år. På lavbroen på vej over Storebælt passerede ICL 210 et godstog fra DB Cargo med tom emballage fra Carlsberg. Af endnu ukendte årsager væltede en tom trailer af godstoget og ramte lyntogets forreste vogn, især i venstre side.

- Jeg var meget træt og ligger næsten og sover opad vinduet. Der kommer en kæmpe opbremsning, som jeg selvfølgelig vågner af. De fleste i vognen bliver rimelig chokeret, for det er tidligt om morgenen, og vi kan ikke rigtig se, hvor vi er. Kort efter hører vi en masse grus, der kommer op på siden af ruden, siger Bo Mikkelsen.

Ven sendte nyhedsklip

Det var passagerne i den forreste kupé i toget, det gik værst udover. Fem kvinder i alderen 27 til 60 år og tre mænd mellem 30 og 51 år mistede livet. 16 andre blev såret.

Læs også
Politi: Alle er identificeret efter togulykken
Læs også
Politi: Alle er identificeret efter togulykken

Bo Mikkelsen sad i den bagerste vogn, og der gik noget tid, før ulykkens alvor gik op for ham.

- Det var meget kaotisk, og jeg fandt nærmest ikke ud af, hvor seriøst det egentlig var, og hvor heldig jeg har været. Hvor taknemmelig jeg skal være, for hvor jeg sad, siger han.

- Vi sad i noget tid, for togkontrolløren kunne heller ikke fortælle noget. Det er først, da jeg skriver med en ven, og han sender mig et nyhedsklip, hvor jeg kan se, hvordan det ser ud nede foran i toget, at jeg indser, at nogen virkelig kan være kommet til skade.

Efter ulykken filmede Bo Mikkelsen ud på sporet, hvor man blandt andet kan se ølkasser og andre dele fra det godstog, der var involveret i ulykken.

Blev kørt til krisecenter

Redningsarbejdet på toget stod på i to en halv time, før de passagerer, der var uskadte, blev evakueret.

quote Jeg kunne ikke tænke på andet end ulykken og det dér med, at wow, jeg var egentlig virkelig heldig med, hvor jeg sad

Bo Mikkelsen, passager, Odense

- De bankede på døren for at høre, om vi kunne åbne den indefra. Det kunne vi ikke. Så kom der en indsatsleder og forklarede, hvad vi skulle, og så var det ellers hurtigt en efter en ud på broen og ind i nogle busser, siger Bo Mikkelsen.

Passagerne blev kørt til det krisecenter, som beredskabet har etableret i Nyborg Idrætscenter. Der var psykologer, som de kunne tale med, og politimænd stod klar til at note CPR-numre og telefonnumre for at finde ud af, hvem de overlevende var.

Artiklen fortsætter under billederne...

 
  Foto: Ivan Nielsen - TV ØST
Passagerne fra toget blev kørt til et krisecenter i Nyborg.
Passagerne fra toget blev kørt til et krisecenter i Nyborg. Foto: Ivan Nielsen - TV ØST

Efter et kort ophold i krisecentret tog Bo Mikkelsen hjem til sin lejlighed i Odense.

- Jeg kunne ikke tænke på andet end ulykken og det dér med, at wow, jeg var egentlig virkelig heldig med, hvor jeg sad. Især når man så flere og flere billeder af, hvor slemt det var, og når vi fik at vide, at der var folk, der var døde. Det blev jeg virkelig chokeret over, siger han.

Togulykke Storebælt
Læs også
Politiet opjusterer dødstal efter alvorlig togulykke
Togulykke Storebælt
Læs også
Politiet opjusterer dødstal efter alvorlig togulykke

Sender tanker til ofre og pårørende

Hændelsen sidder stadig dybt i Bo Mikkelsen, og han sender varme tanke til de omkomne og deres pårørende.

- Jeg har virkelig ondt af deres familier, og af dem der omkom. De fik bare slået livet væk under sig, siger han.

Der var 131 passagerer ombord på toget og tre DSB-medarbejdere.

Politiet efterforsker stadig sagen. De får støtte fra Nationalt Kriminalteknisk Center, og bistår i øvrigt Havarikommissionen i deres arbejde.

Togulykke
Læs også
Sorte bokse kan blive en vigtig brik i opklaring af togulykke
Togulykke
Læs også
Sorte bokse kan blive en vigtig brik i opklaring af togulykke

Firmaet DB Cargo Scandinavia, hvis godstog var involveret i ulykken på Storebæltsbroen, har valgt ikke at genoptage kørsel med øltog, indtil de kender årsagen til ulykken.

Havarikommissionen oplyste torsdag, at der kan gå helt op til et år at klarlægge omstændighederne ved ulykken.

 


Nyhedsoverblik