Tørke giver mange naturbrande

Tirsdag hærger flere naturbrande her i regionen, blandt andet ved Sorø og Vordingborg. Flere dage uden regn giver høj risiko for naturbrande.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Vejret giver tirsdag travlhed for brandvæsnet flere steder i regionen. Beredskabet er kaldt ud til naturbrande i blandt andet Vordingborg, Slagelse og Sorø.

Ved Broby Overdrev syd for Sorø er der tirsdag eftermiddag brand i en skov. Omkring 20 mand fra flere beredskaber blev tilkaldt, da der var risiko for, at branden ville brede sig til et andet skovstykke.

Artiklen fortsætter under billedet.

Bereskabet kæmper tirsdag flere steder i regionen med at slukke naturbrande. Billedet her er fra Broby Overdrev syd for Sorø, hvor omkring 20 mand har kæmpet mod flammerne.
Bereskabet kæmper tirsdag flere steder i regionen med at slukke naturbrande. Billedet her er fra Broby Overdrev syd for Sorø, hvor omkring 20 mand har kæmpet mod flammerne. Foto: Aleksander Christiansen - 112news.dk/Skadestedsfotograf.dk

Alarmen blev modtaget klokken 13.05 ved Sorø Brandvæsen, men også brandvæsnet fra Ruds Vedby og Slagelse Brand og Redning og et droneberedskab blev tilkaldt til kampen mod flammerne.

I Vordingborg er brandvæsnet kaldt ud til flere naturbrande. På Københavnsvej nord for Vordingborg kæmper 16 mand fra Sydsjællands Brand og Redning med at slukke en brand i en skov.

Artiklen fortsætter under billedet.

Brandvæsnet er kaldt du til en naturbrand på Københavnsvej nord for Vordingborg.
Brandvæsnet er kaldt du til en naturbrand på Københavnsvej nord for Vordingborg. Foto: Mikkel Rise - TV2 ØST

På Åvej nord for Vordingborg har brandvæsnet også været kaldt ud til brand i en flisbunke, som ligger op ad en bygning.

Brand i vindmølle – kan brede sig til gård

På Lolland er der tirsdag eftermiddag brand i en vindmølle syd for Søllested. Møllen er 32 meter højt og har et samlet vingefang på 33 meter. Derfor kan Lolland-Falster Brandvæsen ikke gøre noget for at slukke branden, der er brudt ud i møllehuset.

På Lolland er der tirsdag målt vindstød på over 14 m/s. Derfor holder brandvæsnet øje med en gård, der ligger tæt på den brændende vindmølle.

Artiklen fortsætter under videoen.

 
Brandvæsenet måtte opgive at slukke branden i vindmøllen i Søllested. 
Brandvæsenet måtte opgive at slukke branden i vindmøllen i Søllested.  Foto: Lars Dalsig

- Vinden bærer op mod en gård med kvægbesætning og en lade fyldt med halm. Vi holder øje med, om der blæser gløder ind mod gården, så vi kan sætte ind med det samme, hvis det sker, siger indsatsleder fra Lolland Falster Brandvæsen Jens Rasmussen.

Knastør natur

Efter en påske med masser af sol og en varm østenvind er jorden flere steder i regionen lige nu knastør. Ifølge DMI’s tørkeindex ligger store dele af Sjælland på 9, der er den anden højeste kategori, som betyder, at der er høj risiko for tørke.

Artiklen fortsætter under billedet.

Efter en tør og varm påske er der lige nu høj risiko for tørke flere steder i regionen.
Efter en tør og varm påske er der lige nu høj risiko for tørke flere steder i regionen. Foto: DMI

Dermed er en rekordvåd marts bogstaveligt talt hængt til tørre, og hele landet er nu præget af manglende nedbør.

- I de seneste 36 dage, siden den 19. marts, er der på landsplan blot faldet 6,4 mm nedbør. Samtidig har solen badet landet i solskin i 289 timer svarende til hele 8 timer pr. dag. Tørkeindekset er i samme periode steget fra 0 til lige under 9, hvilket svarer til ’høj risiko for tørke’, fortæller  Mikael Scharling, som er klimatolog på DMI.

Naturbrand truede badeland

Søndag blev Lalandia i Rødby på Lolland evakueret, da en naturbrand spredte sig og var få meter fra feriestedet.

Branden var brudt ud i et moseområde mellem Lalandia og diget i Rødby, hvilket gav en kraftig røgudvikling.

Artiklen fortsætter under videoen. 

 

- Det er tørre siv i området, der brænder over en strækning på 250 meter. Bygningerne har ikke været truet, men der er kraftig røgudvikling fra branden, sagde centerdirektør Karsten Juhl til TV2 ØST. Han understregede, at ingen gæster var i fare under branden.

Ud over selve centeret har også nogle andre bygninger evakueret.

lalandia brand
Læs også
Stor naturbrand: Gæster i Lalandia blev evakueret
lalandia brand
Læs også
Stor naturbrand: Gæster i Lalandia blev evakueret
Sådan så det ud, da der var brand i lalandia påske søndag.
Sådan så det ud, da der var brand i lalandia påske søndag. Foto: Michael Lemvig Olsen- Danish AirPhoto
Sådan så der ud ved Lalandia, da centeret søndag blev evakueret.
Sådan så der ud ved Lalandia, da centeret søndag blev evakueret. Foto: Mikkel Rise - TV2 ØST
Sådan så det ud, da der var brand ved Lalandia påskesøndag.
Sådan så det ud, da der var brand ved Lalandia påskesøndag. Foto: Camilla Larsen
Sådan så der ud ved Lalandia, da centeret søndag blev evakueret.
Sådan så der ud ved Lalandia, da centeret søndag blev evakueret. Foto: Mikkel Rise - TV2 ØST
Sådan så det ud, da der var brand i lalandia påske søndag.
Sådan så det ud, da der var brand i lalandia påske søndag. Foto: Michael Lemvig Olsen- Danish AirPhoto

 


Nyhedsoverblik