Tørke får Beredskabsstyrelsen til at kalde ekstra mandskab ind

Flere beredskabsfolk er indkaldt til at stå til rådighed på grund af den høje risiko for brand i det tørre landskab.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er ekstra mandskab klar med brandsprøjterne, hvis der skulle blive brug for det.

Det meddeler Beredskabsstyrelsen, der netop har indkaldt ekstra 15 mand som tilkaldevagter fra Beredskabsstyrelsen i Næstved. Det er det tørre vejr, der får Beredskabsstyrelsen til at opruste.

- Det er på grund af tørkeindekset og vejrudsigten, der siger, at sommerdagene fortsætter. Det gør vi, hvis der er tørke, men vi gør det også ved stormflodsvarsling, siger Lars Høg Schou, operativ chef i Beredskabsstyrelsen, til TV ØST.

quote Det handler om, at man skal inddæmme branden, og det betyder, at man skal have mandskab nok til at angribe branden fra alle sider. Det er en omfattende indsats

Lars Høg Schou, operativ chef, Beredskabsstyrelsen

Cigaretskod eller varm grill er nok

Det er dog nogle år siden, man har oprustet på mandskabssiden i forbindelse med tørke.

- Vi gør det i forbindelse med stormflod eller skybrud, men det er en del år siden, vi har tilkaldt ekstra mandskab på grund af tørke, som jeg husker det, siger Lars Høg Schou.

Det tørre landskab betyder, at der ikke skal meget til for at tænde ild. I sidste uge gik det ud over Randbøl Hede ved Billund, hvor en stor naturbrand satte Beredskabsstyrelsen og brandfolk på arbejde. 

- Det er nok, at man smider et cigaretskod eller sætter en varm grill. Nogle siger også, at hvis der ligger et glasskår, så solen rammer det som et brændeglas, kan der opstå ild. Der skal meget lidt til, siger Lars Høg Schou.

Omfattende slukningsarbejde

Derfor er der også flere kommuner, der har udstedt forbud, forklarer han.

Sol og forår i marts
Læs også
Sommervejret øger risikoen for tørke her i regionen
Sol og forår i marts
Læs også
Sommervejret øger risikoen for tørke her i regionen

- Flere kommuner har udstedt afbrændingsforbud, og det betyder, at man ikke må have åben ild, man må heller ikke grille eller bruge ukrudtsbrænder, og man kan faktisk få en bøde, hvis man ikke overholder det, siger Lars Høg Schou. 

Beredskabsstyrelsen assisterer lokale brandfolk ved slukningsarbejde. Det er anderledes at slukke en naturbrand end en almindelig brand, og det er også derfor, man er nødt til at have ekstra mandskab.

- Det handler om, at man skal inddæmme branden, og det betyder, at man skal have mandskab nok til at angribe branden fra alle sider. Det er en omfattende indsats, forklarer Lars Høg Schou.

Det er især hedelandskaber og nåleskov, der er i risikozonen for naturbrande, og de områder har vi ikke så mange af på Sjælland, som de har i Jylland. Men vi har dog områder på Sjælland, som i den tørre periode kan være i særlig risiko for at gå i brand. Det er blandt andet Holmegård Mose, Feddet ved Faxe, Møns Klint og Hesnæs på Falster som Lars Høg Schou nævner som risikoområder.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Nyhedsoverblik