Familien Sommer, blandt andre, afholder i øjeblikket sommerlejr for børn og unge i Dannemare på Lolland. Men det er ikke kun for danske børn, de har nemlig inviteret russiske sommerferiebørn fra byerne Klintsy og Novosybkov,
- Vi har besøg af en pige der hedder Maria Osadchaya. Hendes far var oprydningsarbejder under Tjernobyl katastrofen, og døde desværre af al den stråling han blev udsat for, og hendes mor kunne ikke klare opgaven alene, derfor er hun vokset op hos hendes bedsteforældre, siger Heidi Rasmussen, mor i en af værtsfamilierne.
Hendes far var oprydningsarbejder under Tjernobyl katastrofen, og døde desværre af al den stråling han blev udsat for
Jorden er giftig
Det er 31 år siden at Tjernobyl katastrofen påvirkede store dele Europa, og derfor også de byer i Rusland, som børnene kommer fra. Og selvom ingen af dem var født i 1986, så påvirker ulykken i høj grad deres liv.
Flere generationer bor stadig sammen i små lejligheder, og fattigdom er en stor del af deres hverdag. For ej at forglemme de fysiske konsekvenser.
- Marias far var udsat for så meget stråling, at hun har arvet svage knogler, der kan betyde, at hun på sigt udvikler knogleskørhed, siger Heidi Rasmussen.
Og selvom deres hjembyer ligger næsten 200 km. fra reaktoren, så er jorden stadig så giftig, at børnene ikke render rundt på bare fødder.
Vi havde en russisk dreng på besøg engang, som aldrig havde gået på bare tæer i græsset
- Vi havde en russisk dreng på besøg engang, som aldrig havde gået på bare tæer i græsset, det giver altså perspektiv på tilværelsen, siger Lissi Sommer, som også er værtsmor for russiske feriebørn.
Den friske luft hjælper
Børnenes russiske læger har imidlertid meddelt de danske værtsfamilier, at de tre uger de bruger i Danmark gør en forskel
- Vi har fået at vide, at Marias knogler bliver stærkere, og turene har givet hende 15-20 år ekstra, før sygdommen udvikler sig til knogleskørhed, siger værtsmor Heidi Rasmussen.
Det skulle efter sigende have noget at gøre med den rene luft børnene indånder, når de opholder sig i Danmark, samt de sunde fødevarer og det rene vand, som er alt det modsatte af, hvad de er vant til i deres hverdag.
Stor opbakning fra Lolland
Gennem foreningen Nordjysk Humanitærhjælp tilbyder danske familier fra hele landet at give de russiske børn en pause, fra den virkelighed de kommer fra.
En stor del af de familier kommer fra Lolland. Derfor er det også nærliggende at holde sommerlejren der.
- Vi kunne sagtens bruge endnu flere værtsfamilier, så man skal endelig ikke tøve med at sende en ansøgning afsted, hvis man kunne have lyst til at deltage til næste sommer, siger Heidi Rasmussen.
Hvis man kunne tænke sig at vide mere, så kan man gå ind på denne hjemmeside: