Tip til familieoplevelser i Store Bededagene

Kalenderen Guiden viser her vej til fem hyggelige oplevelser for hele familien i Store Bededagene.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

 

Rock Fossil Festival på Geomuseum Faxe

Særudstillingen
Særudstillingen

Der er rock’n’roll stemning på Geomuseet i Faxe. På fredag åbner særudstillingen ”Rock Fossil on Tour”. Bag udstillingen står museumsinspektør og heavy-metalfan Jesper Milán. Og udstillingen er et resultat af hans naturvidenskab, kreativitet og lidenskab for musikken. Hele dagen er der masser musik og aktiviteter både inde på museet og udenfor i kalkbruddet. Udstillingen kan ses frem til den 29. oktober 2017.

Læs mere her

 

Se faldskærmsspringere i luften over Lolland

Faldskærmsevent på Lolland Falster Airport
Faldskærmsevent på Lolland Falster Airport Foto: Faldskærmsklubben.dk

Tag til Lolland Falster Airport i Store Bededagsferien. Denne uge afholdes der nemlig faldskærmsevent i lufthavnen. Fra fredag til søndag afsluttes med konkurrencer og opvisninger. Både danske og udenlandske faldskærmsspringere deltager. Kig på de spektakulære faldskærmsspring og formationer. Og er du modig, er der mulighed for selv at købe et tandemspring.

Læs mere her

 

Besøg Odsherred Brandmuseum

Tag på tur i en veteran brandbil på Odsherred Brandmuseum
Tag på tur i en veteran brandbil på Odsherred Brandmuseum

Odsherred Brandmuseum er klar til at tage imod hele familien. Tag med på køretur i en veteran brandbil og sluk ild med en gammel brandsprøjte. På museet kan du komme helt tæt på de gamle brandkøretøjer og brandudstyr. På legepladsen er der aktiviteter for børn. Kombiner eventuelt udflugten med et besøg på NKT Museet i Asnæs. Odsherred Brandmuseum har åbent fredag-søndag kl. 13-17.

Læs mere her:

 

Folkefest på Corselitze Gods  

Kom til folkefest på Corselitze Gods
Kom til folkefest på Corselitze Gods

På søndag er der fest på slottet for hele familien. I hovedbygningen på Corselitze Gods, er der dækket op til H.M. Dronningens besøg. I haven er der musik, sang og dans. Der er liv i de gamle værksteder, rundvisninger og mange andre aktiviteter dagen igennem. Der er åbent hus fra kl. 10-16. Det koster 50 kr. for voksne at deltage. Beløbet går til Støtteforeningen for Svanevig Hospice.

Læs mere her

 

Familieløb i Jyderup

Klovneløb i Jyderup
Klovneløb i Jyderup Foto: Mathilde Andersson

Klovneløb er for hele familien, og på søndag kan du være med i Jyderup. Der er start fra Stokkebjerg Skov kl. 11. Distancen er 3 km. Klovneløbet handler ikke om at være hurtigst, men om at have det sjovt. Om du går, kravler eller løber vælger du selv. Det koster 60 kr. at deltage, heraf går 48 kr. direkte til Danske Hospitalsklovnes arbejde.

Læs mere her
 

Find flere arrangementer i nærheden af dig på Guiden


Nyhedsoverblik