Tiltalt i brutal drabssag erkender usømmelig omgang med lig

En 29-årig mand erkender at have gemt liget af sin ekskæreste, Bettina Arnsfeldt Olsen, i november 2017. Han nægter dog at have slået hende ihjel.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den tiltalte i sagen om drabet på 34-årige Bettina Arnsfeldt Olsen erkendte i dag i Retten i Nykøbing Falster at have gemt liget i en madras på en repos i offerets lejlighed i Keldby. 

Det er første retsdag i sagen om drabet på den 34-årige Bettina Olsen. Den tiltalte er offerets 29-årige ekskæreste.

Keldby lig kvinde kvindelig
Læs også
Brutal drabssag skal for retten - offerets familie håber på hård dom
Keldby lig kvinde kvindelig
Læs også
Brutal drabssag skal for retten - offerets familie håber på hård dom

Bettina Arnsfeldt Olsen forsvandt i november 2017 på Møn. Hun var meldt savnet i mere end en uge, før politiet fandt hende dræbt. De overså liget, da de første gang ransagede den lejlighed, hun lå skjult i.

Nægter fortsat at stå bag drab

Den tiltalte erkendte sig her til morgen skyldig i at havde skaffet liget af vejen, men han nægter sig fortsat skyldig i drabet på Bettina Arnsfeldt Olsen. 

I retten forklarede den 29-årige mand, hvordan han om morgenen vågnede i Bettina Arnsfeldt Olsens nye lejlighed ved siden af liget.

Keldby lig kvinde kvindelig
Læs også
Bettina blev dræbt på Møn i 2017: Nu kommer sagen for retten
Keldby lig kvinde kvindelig
Læs også
Bettina blev dræbt på Møn i 2017: Nu kommer sagen for retten

Ifølge den tiltaltes forklaring forsøgte han at genoplive hende uden held. Han forklarede, hvordan han gemte liget væk i rullemadrassen og undlod at ringe til politiet, fordi han var "bange for sig selv." Den tiltalte rundede af med at forklare, at han havde selvmordstanker på det angivne tidspunkt. 

Han forklarede også, at de to havde et turbulent forhold, men var kærester på tidspunktet for Bettina Arnsfeldt Olsens død. Han fortalte om et forhold, der var stærkt præget af stof- og alkoholmisbrug. Selv var han bruger af heroin, mens han forklarede, at Bettina Arnsfeldt Olsen var afhængig af alkohol og sovemedicin. 

Artiklen fortsætter under videoen.

Sådan her lød det, da politiet fandt liget af 34-årige Bettina Olsen den 27. november 2017.

Døde af kvælning

Ifølge anklageskriftet foregik drabet muligvis på førersædet af offerets grå Suzuki Swift den 12. eller 13. november 2017.

Her blev Bettina Arnsfeldt Olsen ifølge anklageskriftet først udsat for meget voldsom vold med en stump genstand. Volden var så voldsom, at hun fik mange blødninger i hovedet og brækkede rygsøjlen og et skulderblad. Derefter blev den 34-årig kvinde stranguleret, sandsynligvis ved at få snøret halsen fast til nakkestøtten i bilen, kvalt, og efter et døgns tid blev hun gemt i rullemadrassen.

soeren_ravn_nielsen.jpg
Læs også
"Vi har fundet liget af en kvinde, som vi formoder er Bettina Olsen"
soeren_ravn_nielsen.jpg
Læs også
"Vi har fundet liget af en kvinde, som vi formoder er Bettina Olsen"

Den retsmedicinske undersøgelse peger på, at den stumpe vold og kvælningen forvoldte døden. Der blev fundet 97 skader på liget.

Tiltalt: Hun døde efter bilulykke

I retten kom det også frem, at den 29-årige tiltalte mener, at Bettina Arnsfeldt Olsen fik de massive skader i en bilulykke den 12. november 2017. Den tiltalte kørte ifølge sin forklaring med mellem 130 og 180 kilometer i timen, da den 34-årige kvinde truede med at hoppe ud af bilen. Derfor bandt den tiltalte hende fast til bilsædet.

quote Hun var ikke glad, hun ville springe ud af bilen, og jeg havde bundet hende fast. Jeg prøvede ikke at tage mig af det, så jeg skruede op for musikken,

Den tiltalte i retten

- Der var en snor til en trailer i bilen, tykkere end en lillefinger, forklarede den tiltalte i retten.

- Jeg kørte den rundt om hendes krop flere gange og rundt om den bagerste nakkestøtte i bilen. Det var ikke stramt.

Hun fik selv skubbet rebet op om halsen, fortalte den 29-årige mand.

- Hun var ikke glad, hun ville springe ud af bilen, og jeg havde bundet hende fast. Jeg prøvede ikke at tage mig af det, så jeg skruede op for musikken, sagde den tiltalte i retten.

Keldby lig kvinde kvindelig
Læs også
Kæreste fortsat fængslet: Drabet på Bettina efterforskes stadig
Keldby lig kvinde kvindelig
Læs også
Kæreste fortsat fængslet: Drabet på Bettina efterforskes stadig

- Vi endte på sidevejen, det hele fløj rundt ind i bilen, og vi kørte galt. Snoren gik i stykker og lå i forruden. Det var en gammel, udtørret snor.

Den tiltalte forklarede også, at Bettina Arnsfeldt Olsen ikke ville på sygehuset efter ulykken. 

Hævede penge på offers kort

Tiltalte forklarede i retten, at han og Bettina Arnsfeldt Olsen efter bilulykken kørte tilbage til hendes nye lejlighed. De var begge påvirkede af stoffer, og hun lagde sig til at sove. Imens gik tiltalte en tur med hunden, fordi den ikke havde været ude længe. Han forklarede, at han ikke regnede med, Bettina Arnsfeldt Olsen ville dø af sine skader efter ulykken.

- Da jeg opdagede, hun var død, blev jeg ked af det. Jeg ville ikke leve mere, sagde han i retten. 

Tiltalte hentede derefter ifølge forsvareren en større mænge heroin, og den tiltalte forklarede, at han ville forsøge at begå selvmord ved at indtage en overdosis. Det lykkedes ham ikke. 

quote Da jeg opdagede, hun var død, blev jeg ked af det. Jeg ville ikke leve mere

Den tiltalte i retten

Anklager Ulrik Birk spurgte så:

- Du virker ret upåvirket i dag?

- Der er også gået to år, svarede den tiltalte. 

Anklageren fremviste derfteter et overvågningsbillede af tiltalte, hvor han smiler, mens han er i gang med at hæve penge fra Bettina Arnsfeldt Olsens kort i en bank på Møn dagen efter hendes død. Tiltalte forklarede i retten, at han altid ser sådan ud. En lignende episode skete igen tre dage efter den 16. november.

Udgav sig for at være offeret 

Efter Bettina Arnsfeldt Olsens død sendte tiltalte beskeder fra hendes telefon til sig selv og pårørende. I beskederne udgav han sig for at være den 34-årige kvinde. Her skrev han blandt andet: 

- Jeg bliver hos Kirsten, og jeg har brug for plads fra dig. 

Den tiltalte erkendte, at det var for, at politiet ikke skulle fatte mistanke mod ham. Han erkendte også at have smidt en trøje og et par bukser med Bettina Arnfeldts Olsens blod på i skraldespanden.


Nyhedsoverblik