Tilsyn giver Holbæk Sygehus kritiske påbud: Arbejdspres går udover personalets sundhed

Medicinsk Afdeling på Holbæk Sygehus får flere kritiske påbud af Arbejdstilsynet, da arbejdsbyrden risikerer at gå ud over personalets sundhed.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Personalet på Medicinsk Afdeling på Holbæk Sygehus har alt for travlt til at kunne behandle patienterne ordentligt.

Det vurderer Arbejdstilsynet, der nu giver sygehuset en række påbud om at gøre noget ved arbejdsbyrden og tidspresset, der forringer personalets sundhed.

Det viser en rapport fra Arbejdstilsynet, som TV ØST har fået indsigt i.

Holbæk Sygehus har helt konkret fået tre kritiske påbud på geriatrisk og nefrologisk afdeling, som begge hører ind under Medicinsk Afdeling, samt et rådgivningspåbud til sygehusledelsen, som skal forebygge arbejdsmiljøproblemer.

Og påbuddene kommer ikke bag på Laurits Schou Kromberg, der er fællestillidsrepræsentant for Yngre Læger på Holbæk Sygehus.

quote Det bekræfter os i det, vi selv tænker – at vi har for travlt for at kunne håndtere patienterne ordentligt

Laurits Schou Kromberg, fællestillidsrepræsentant for Yngre Læger

- Det bekræfter os i det, vi selv tænker – at vi har for travlt for at kunne håndtere patienterne ordentligt. Det er specielt to afsnit på Medicinsk Afdeling, hvor plejepersonalet og lægerne simpelthen har for travlt til at kunne se patienterne ordentligt, siger han til TV ØST.

Læger går grædende hjem

TV ØST har forsøgt at få en kommentar fra Holbæk Sygehus, men de ønsker ikke at kommentere på påbuddene endnu.

I rapporten kan man læse:

[…] flere læger er gået grædende hjem, og en anden er brudt sammen foran en bagvagt. Lægerne oplyste derudover om søvnbesvær, kort lunte og manglende overskud til familien, hovedpine dagligt som er væk i weekenden, humørsvingninger og en følelse af magtesløshed.

Samtidig står der, at sygefraværet er højt blandt lægerne og plejepersonalet. Der er to til tre syge dagligt, og flere går også syge på arbejdet, står der.

Arbejdstilsynet vurderer, at hvis arbejdet fortsætter, vil det have alvorlige konsekvenser for personalet.

Utilstrækkelig forebyggelse af stor arbejdsmængde og tidspres forøger ansattes risiko for at få stress og stressrelaterede sygdomme som fx angst, depression og hjerte-kar-sygdomme.

En optælling, som Region Sjælland har foretaget viser, at flere end 2.000 patienter på Holbæk Sygehus i 2017 havde overnattet på gangene, skriver Dansk Sygeplejeråd. 

For mange patienter til personalet

Næstformanden for Dansk Sygeplejeråd, Dorte Steenberg, mener, at påbuddene falder det rigtige sted. 

- Det er kun gået den forkerte vej med arbejdsmiljø og patientsikkerhed på Holbæk Sygehus de seneste par år. Og det burde aldrig være kommet så vidt, siger hun i en pressemeddelelse og fortsætter:

vo_holbaek_sygehus.transfer3.jpg
Læs også
Overlæger på Holbæk Sygehus advarer: Patientsikkerheden er i alvorlig fare
vo_holbaek_sygehus.transfer3.jpg
Læs også
Overlæger på Holbæk Sygehus advarer: Patientsikkerheden er i alvorlig fare

- Derfor er det godt, at Arbejdstilsynet med sine påbud sender et stærkt signal til ledelsen om, at det hidtil iværksatte er utilstrækkeligt – og at det er nødvendigt for såvel patientsikkerheden samt medarbejdernes liv og helbred, at hospitalet får ekstern hjælp til at løse problemerne.

Og det er Laurits Schou Kromberg enig i.

- Vi har stadig patienter i overbelægning. Vi har stadig rigtig travlt, men vi har fået en håndsrækning fra regionsrådet med 11 millioner kroner – og det har da også hjulpet lidt. Problemet er bare, at det ikke er nok, det det har hjulpet, siger han.

- Vi har stadig alt for mange patienter, i forhold til hvad vi har mandskab til. Så der er rigtig travlt, og vi er rigtig pressede, og det er vi hver eneste dag.

Mangler både langsigtet og kortsigtet plan

Derfor håber Laurits Schou Kromberg, at påbuddene vil råbe nogle højere magter op. 

Holbæk Sygehus
Læs også
Patientsikkerheden på Holbæk Sygehus: - Det er meget alarmerende
Holbæk Sygehus
Læs også
Patientsikkerheden på Holbæk Sygehus: - Det er meget alarmerende

- Det håber jeg, vi kan dokumentere med det her - at det ikke bare er, fordi vi brokker os. Vi har reelt brug for hjælp, og det kan vi ikke løse på Holbæk Sygehus selv, siger han.

 Han mener derfor, at der brug for både en langsigtet og en kortsigtet plan.

- Vi har for mange patienter – det ved vi. Vi ved, der kommer 20 til 25 sengepladser om dagen for meget, og dem har vi brug for at kunne tage imod og give en ordentlig behandling. Derfor har vi brug for en langsigtet plan, hvor vi kan se, at vi gør en forskel, siger Laurits Schou Kromberg.

- Problemet er bare, at før den langsigtede plan kan blive implementeret – for eksempel ved at bygge et nyt sengeafsnit – så går der et år eller to. Og vi står i det hver eneste dag. Så vi har brug for nogle kortsigtede løsninger, der aflaster os her og nu, så vi ikke går ned med stress og sygdom selv, men at vi kan levere det, vi gerne vil overfor patienterne.

Påbuddene skal være efterkommet senest den 1. oktober 2018.


Nyhedsoverblik