Tillidsrepræsentant: Overgangen til nyt it-system er gået fint

Sygeplejerskerne på Holbæk Sygehus melder kun om mindre problemer med det nye it-system, Sundhedsplatformen, som blev indført i nat.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det udskældte it-system, Sundhedsplatformen blev i nat indført på alle regionens sygehuse.

Overgangen fra det gamle system, opus tild et nye ser ud til at være gået fint, fortæller fællestillidsrepræsentanten for sygeplejerskerne på Holbæk Sygehus, Annette Møller.

Hun er mødt ind på aftenvagt på sygehuset i dag og har talt med flere af sine kolleger, som har haft dagvagt:

- Umiddelbart er det forløbet godt hen over natten. Man lukkede jo systemet ned klokken 18 i går og kunne lukke op for det nye system klokken 3 i nat, og selvfølgelig giver det lidt udfordringer, men det har kørt glat og smidigt, siger Annette Møller.

De problemer, hun bar hørt om, har bl.a. været at se, hvor i systemet, man har skulle finde oplysninger om den patient, der lige er kommet ind på afdelingen.

Men hun frygter, at der kommer større problemer om nogle uger.

For få hænder til nyt system

Flere medicinske afdelinger på Holbæk Sygehus lider nemlig under personalemangel.

Lige nu og de næste fire uger er der vagtsat ekstra personale på afdelingerne, som gør, at der vil være tid til, at medarbejderne lærer Sundhedsplatformen at kende, men Annette Møller frygter, hvad der vil ske, når de fire indkøringsuger er ovre:

- Så rammer hverdagen jo, og der er afdelinger, hvor der ikke er normeringer nok, og når man starter et nyt system, så tager det noget tid at lære det at kende, så på de afdelinger, hvor man er ned epå personale, der bliver det en ekstra stor udfordring, siger fællestillidsrepræsentanten.

 


Nyhedsoverblik