Tidligere ledelse vil redde Andelskassen

Den tidligere ledelse i Andelskassen J.A.K. Slagelse vil nu overtage pengeinstituttet fra Financiel Stabilitet og drive forretningen videre.

Den tidligere ledelse i Andelskassen J.A.K. Slagelse vil redde det lille pengeinstitut. Deres bud vil samtidig sikre, at ingen taber penge på krakket.

Spillet om Andelskassen J.A.K. fortsætter -selvom pengeinstituttet i efteråret blev overtaget af Finansiel Stabilitet i et opsigtsvækkende krak, hvor beskyldninger om blandt andet brug på reglerne om hvidvask blev skudt mod ledelsen i andelskassen.

- Der har været skrevet meget om Andelskassen J.A.K. Slagelse, men meget er forvirrende og misvisende, skriver den tidligere ledelse i en opsigtsvækkende helsides annonce i Sjællandskes Slagelseudgave, hvor de kommenterer krakket og især Finanstilsynets ageren optil det.

Andelskassen JAK i Slagelse har været økonomisk trængt siden 2010. I 2015 blev banken først meldt til politiet for brud på reglerne om hvidvask, ligesom bankens direktør blev skiftet ud. Kort efter blev en række engagementer i pengeinstituttet tvangsnedskrevet, og Finansiel Stabilitet overtog driften af Andelskassen.

Vil redde andelskassen – og sikre alle deres penge

Nu tager den tidligere ledelse i andelskassen dog som sagt bladet fra munden og kommer samtidig i annoncen med deres bud på at overtage andelskassen, for at køre den videre.

De afviser alle beskyldinger om hvidvask, og fremhæver, at Andelskassen faktisk klarede sig gennem finanskrisen, før de i 2015 blev ramt af særlige regler for meget små pengeinstitutter.

Samtidig byder de nu via foreningen Red Andelskassen JAK 22,5 millioner kroner for at overtage andelskassen og drive den videre. Det vil sikre alle kunder, andelshavere og kreditorer mod tab.

Finansiel stabilitet kører andelskassen mod lukning

Den tidligere ledelse i andelskassen skriver i annoncen, at Finansiel Stabilitet driver Andelskassen J.A.K. som en nedlukningsforretning.

De kritiserer samtidig Finanstilsynet i sidste øjeblik at have spændt ben for et redningsforsøg, der dog krævede endnu ét døgn for at falde på plads.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App