Natten til onsdag var Circle K på Gaabensevej i Nykøbing Falster udsat for røveriforsøg.
To maskerede mænd kom klokken 2.49 ind i forretningen, hvor de truede med en machete og råbte, at du skulle have penge.
Men der var ingen kontanter i forretningen, så de to mænd stak af til fods.
Politiet søger vidner
Det lykkedes dog politiet at anholde en 22-årig mand klokken 5.28 onsdag morgen, som muligvis kan sættes i forbindelse med røveriforsøget. Han blev nemlig set i en bil på tankstationen på tidspunktet, hvor røveriforsøget fandt sted.
Den 22-årige mand skal nu afhøres af politiet.
De to maskerede mænd er dog ikke fundet endnu, og derfor søger politiet vidner, som kan have set noget. Ring 1-1-4, hvis du har oplysninger i sagen.
Signalement:
Mand
Cirka 175-185 centimeter høj
Han havde en blå jakke, sort hætte og sorte jogging bukser på
Almindelig til spinkel af bygning
B:
Mand
Cirka 175-185 centimeter høj
Han havde en sort regnjakke med sort hætte, hvidt klæde/maske for mund og næse og sorte bukser på.