Tag valgtesten - hvem er du mest enig med?

I dag afgiver cirka 80.000 elever deres krydser ved årets skolevalg.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hvem vinder valget?

Cirka 80.000 skoleelever fra 8.,9. og 10. klasse fra hele landet sætter i dag deres krydser ved årets skolevalg, og ungdomspartierne har i flere uger forsøgt at vinde deres stemme.

Her i landsdelen er 98 skoler med i Skolevalg 2019, lige fra Nordsskolen Afdeling Nykøbing i Odsherred Kommune til Horslunde Realskole i Lolland Kommune.

- Skolevalget er vigtigt, fordi det er med til at give unge troen på, at deres holdninger betyder noget, og at de har en stemme i samfundet. Skolevalget handler om politik, men med udgangspunkt i elevernes egne holdninger og egen virkelighed, siger formand for Dansk Ungdoms Fællesråd, Kasper Sand Kjær i en pressemeddelelse.

Skolevalg 2 Ringsted
Læs også
Hvem skal styre landet?
I dag stemmer skoleeleverne
Skolevalg 2 Ringsted
Læs også
Hvem skal styre landet?
I dag stemmer skoleeleverne

Men ligesom de voksne kan børnene også nogle gange være i tvivl om, hvor de skal sætte deres kryds. Derfor har arrangøren bag skolevalget udviklet en partitest sammen med DR og Altinget.dk, hvor man kan finde ud af, hvilket ungdomsparti man er mest enig med.

Du finder partitesten lige her.

Vil have kortere skoledage

De seneste tre en halv uge har der været decideret "valgkamp", hvor eleverne har valgt mærkesager, lavet kampagner og debatteret.

Eleverne har kunne vælge mellem 24 mærkesager, og blandt skoleeleverne i Region Sjælland er det disse tre mærkesager, der topper listen:

  • Kortere skoledage i folkeskolen (13,6 procent)
  • Hårdere straf for vold og overgreb (11,9 procent)
  • Hæv afgiften på cigaretter (10,2 procent)

Resultaterne ved årets skolevalg ventes at rulle ind fra klokken 19.20 i aften.


Nyhedsoverblik