Tag dig god tid: Togene kører først fredag formiddag

Oprydningsarbejdet på Vestmotorvejen bliver forsinket af uvejret. DSB og Banedanmark forventer først normale tilstande på tognettet fredag formiddag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politi og redningsmandskab har været nødsaget til at indstille arbejdet med at rydde op efter en lastbil, der torsdag eftermiddag forulykkede på Vestmotorvejen.

Lastbilen forulykkede ved en motorvejsbro og ramte køreledningerne på jernbanen under broen, hvilket har sat en stopper for al togtrafik mellem Slagelse og Ringsted.

- DSB og Bandedanmark har torsdag aften holdt statusmøde. Vores prognose er, at alt er normalt på togstrækningen igen tidligst klokken 10:00 fredag formiddag, oplyser DSB til TV ØST.

I mellemtiden er der indsat togbusser på strækningen mellem Ringsted og Slagelse.

- Vi råder alle til at sætte god tid af til deres rejse, indtil situationen normaliseres, siger DSB’s pressemedarbejder.

Frygter lyn og torden

Politi og redningsmandskab har været på stedet, siden ulykken skete 14:13 torsdag. Men torsdag aften har man altså indstillet arbejdet med at hejse kranen væk fra ulykkesstedet.

quote Det er glædeligt, at chaufføren kun har fået lettere knubs. Han har krydset tre vognbaner og modkørende bilister. At vi så står med en udfordring her, er jo en biting.

Lars Denholt, indsatsleder, Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi.   

- Vi frygter, at et lyn slår ned i køreledninger og går over i metallet på bilen, siger Lars Denholt, indsatsleder, Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi til TV ØST.

Derfor holder man godt øje med vejrudsigten. 

- Nu sætter vi diverse seler fast og sikrer lastbilen, så vi er klar til at løfte, og så afventer vi, at DMI siger ”go”, siger Lars Denholt, indsatsleder, Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi til TV ØST.

Et held at chaufføren er sluppet med knubs

30 medarbejdere fra politiet, Banedanmark og Slagelse Brand og Redning er indkaldt, så de er klar til at fortsætte oprydningsarbejdet, når uvejret er ovre.

- Det er en meget speciel opgave, det er første gang, jeg har oplevet noget lignende, siger politiets indsatsleder.

Føreren af lastbilen er en 27-årig mand, der er sluppet fra uheldet uden mén.

- Det er glædeligt, at chaufføren kun har fået lettere knubs. Han har krydset tre vognbaner og modkørende bilister. At vi så står med en udfordring her, er jo en biting, siger siger Lars Denholt, indsatsleder, Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi.   

 


Nyhedsoverblik