Tårnfalke flytter ind i fuglekasse – nu er der kommet fem unger

00:56

Tårnfalken er en af de mest almindelige rovfugle i Danmark. 

Fuglekassen var faldefærdig, og Ole Henningsen var overbevist om, at der ikke kom flere tårnfalke. Pludselig kiggede fem fugleunger ud.

Dunede og majestætiske rovfugle har indtaget en helt særlig kasse i Søllested på Lolland.

Selvom kassen har været beboet i de seneste år, så det ud, som om fuglene ikke ville flytte ind i denne omgang. Ole Henningsens ønske om at genopleve en familieforøgelse var allerede fløjet, da drømmen pludselig fik nye vinger at flyve på.

- Her for tre uger siden opdagede vi, at der var unger i kassen. Et par stykker kiggede ud af hullet. Vi talte fem unger i det hele plus de to voksne tårnfalke, fortæller Ole Henningsen.

  Foto: Peter Kryger - TV2 ØST

I tidernes morgen kom det som en overraskelse for ham, at lige netop denne type rovfugl var interesseret i boet: 

- Vi har haft kassen siddende i træet i adskillige i år. Den var beregnet til ugler. Dem var der aldrig nogen af, men tårnfalke har vi set deroppe flere gange. 

Postbudet kommer forbi

De små dunbolde skævede nysgerrigt ned på Ole Henningsen og TV2 ØST's fotograf. De lod ikke til at være sky. 

- Efterhånden som postmænd kører forbi i biler, bliver de vant til, at der kommer nogle og kigger. Helt skræmte er de altså ikke, siger Ole Henningsen.

Der er dog grænser for, hvilke typer gæster, fuglene vil byde indenfor.

- De flyver rundt her, og så sætter de sig forskellige steder og holder øje med kassen. Der skal helst ikke nogle krager tæt på. 

  Foto: Peter Kryger - TV2 ØST

I otte år var kassen ubeboet, men i de seneste fire år har der boet tårnfalke i kassen. 

- Det er herligt at have sådan nogle at gå at kigge til hver dag. Det er naturen tæt på, det er noget andet, end vi er vant til. 

Tårnfalken er en af de mest almindelige rovfugle i Danmark. 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App