Tåge dækkede hele landet - men senere bliver det lunt

Det tegner til at at blive en dejlig, lun efterårsdag - men vær opmærksom på tågen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Opdatering: DMI's varsel om tæt tåge er ophørt kl. 9:30

Det meste af landet vågner søndag op til tæt tåge, flere steder ennda med sigtbarhed under 100 meter..

Det har fået DMI til at udstede en advarsel om vejret, som er gyldig helt indtil klokken 10. Tæt tåge kan nemlig forårsage en forøget risiko for trafikuheld. DMI råder derfor bilisterne til at køre forsigtigt og at vær opmærksomme på, at transporttiden kan være længere end normalt.

Det er kan samtidig være klogt at tænde for tågelyset på sin bil - og har man en bil, hvor baglyset ikke tænder sammen med kørelyset, skal man huske at tænde for nærlyset, når det er så tåget som denne dag.

- Hvis man ikke har tændt lygterne bagud, så er man nærmest umulig at se i tåget vejr. Og det gør det ret let at forestille sig, hvordan der kan ske uheld og ulykker. Derfor er det vigtigt, at du kender din bil – og er klar over, om dine baglygter tænder sammen med kørelyset eller ej. Tænder baglyset ikke automatisk, så tænd nærlyset eller tågelyset, når det bliver tåget, har Erik Mather, leder af Sydsjællands og Lolland-Falsters trafikafdeling, tidligere fortalt til TV2 ØST.

Læs også
Husk det nu: Sådan skal du bruge tågelygterne
Læs også
Husk det nu: Sådan skal du bruge tågelygterne

Husk at slukke igen

Tænder man tågebaglygten, er det en god idé at huske at slukke den, når en bil kører lige bagved. Det skarpe lys kan nemlig være meget voldsomt for den bagvedkørende.

- Det er venligt og god stil at slukke en tågebaglygte, hvis der er en anden bil lige umiddelbart bag dig. Men det er altså ikke noget lovkrav. Og hvis man slukker tågebaglygten, så er det vigtigt, at du husker at tænde den igen, når den bagvedkørende er væk, lød det tidligere fra Erik Mather.

Dagens temperaturer starter omkring de 10 grader, men i løbet af dagen bliver der dejligt lundt - især i de vestvendte dele af regionen. I Nakskov og Kalundborg ventes temperaturen for eksempel at runde 22 grader omkring klokken 15, mens det bliver et par gradere koldere, når man bevæger sig østpå.

 


Nyhedsoverblik