Sygeplejerske: Fjendskab på afdelingen op til anholdelse

Den drabsanklagede sygeplejerske fra Nykøbing Falster Sygehus mener, at hun blev udsat socialt, fordi hun i weekenden festede med kolleger.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der var dårlig stemning og klikedannelser mellem de ansatte på Nykøbing Falster Sygehus.

En gruppe unge festede i weekenderne meget med hinanden og eksempelvis Falck-reddere. Og en anden gruppe tog stærkt afstand fra det.

Sådan forklarer den drabssigtede sygeplejerske fra Nykøbing Falster Sygehus om samarbejdsproblemer med nogle kolleger på sygehuset.

- Billeder og kommentarer blev ofte delt op de sociale medier, og det var med til at forstærke en gruppeopdeling på afdelingen, fortæller den drabssigtede sygeplejerske, der er omfattet af navneforbud.

Scorede venindes kæreste

Hun fortæller, at problemerne især eskalerede, efter hun efter en 30-års fødselsdag inviterede en venindes kæreste med hjem.

Det var noget, der gav stor opmærksomhed blandt kollegerne, og hun følte, at hun blev stemplet fagligt på grund af det, der skete i fritiden.

Hun fortalte i retten, at de godt kunne arbejde sammen med medarbejdere fra andre kliker på afdelingen, men at de ikke så hinanden privat.

Hun sagde selv i retten, at hun ikke havde kunnet undgå at tænke på, om det dårlige ry på afdelingen og en strid med enkelte andre kolleger kunne være årsag til anmeldelsen imod hende.

Problemerne var på et tidspunkt så alvorlige, at både hun og en kollega blev indkaldt til en tjenestelig samtale for at få lagt låg på.


Nyhedsoverblik