Sygehusdirektør blev fyret efter mangelfulde brystundersøgelser - nu er afløseren fundet

Region Sjælland har ansat en ny sygehusdirektør. Forgænger blev fyret, efter hundredvis af kvinder havde fået mangelfulde brystundersøgelser.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Region Sjælland har fundet afløseren til Vagn Bach, der i februar blev afskediget som sygehusdirektør, efter det kom frem, at hundredvis af kvinder havde fået mangelfulde brystundersøgelser på Ringsted Sygehus.

Afløseren bliver den 57-årige Niels Reichstein Larsen, som tiltræder den 1. august som sygehusdirektør for Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse. Han kommer fra en stilling som direktør for Bornholms Hospital i Region Hovedstaden.

quote Jeg vil arbejde for at inddrage patienterne mest muligt og skabe sammenhæng i deres sygdomsforløb

Niels Reichstein Larsen, kommende sygehusdirektør

Det oplyser Region Sjælland.

Han bliver dermed direktør for de cirka 3000 ansatte på Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse og skal fremover sætte den fælles retning for sygehusene og for patienternes behandling.

Vagn Bach
Læs også
Sygehusdirektør fyret efter skandalesag på Ringsted Sygehus
Vagn Bach
Læs også
Sygehusdirektør fyret efter skandalesag på Ringsted Sygehus

- Jeg ser frem til at tage fat på udfordringerne og fortsætte udviklingen af sygehusene sammen med de dedikerede medarbejdere. Jeg vil arbejde for at inddrage patienterne mest muligt og skabe sammenhæng i deres sygdomsforløb. Det er hjerteblod for mig, at der er høj faglig kvalitet, og at medarbejderne trives.

- Vi skal samarbejde på tværs af egne afdelinger, på tværs af sygehuse og på tværs af sektorer, så vi skaber de bedste forhold for patienter og medarbejdere og styrker afdelingerne og sygehusene i hele regionen, udtaler Niels Reichstein Larsen i en pressemeddelelse.

Vant til at tænke nyt

Hos Region Sjælland glæder man sig over ansættelsen af Niels Reichstein Larsen.

- Jeg er glad for, at vi kan tiltrække en kapacitet som Niels. Han får et stærkt fundament med mange dygtige og dedikerede ansatte, udtaler Per Bennetsen, administrerende direktør i Region Sjælland.

Hvem er den nye sygehusdirektør?

Blå bog

  • Niels Reichstein Larsen er uddannet sygeplejerske, men har sidenhen læst videre og blandt andet taget en bachelor i statskundskab og en master i offentlig forvaltning.
     
  • Udover at arbejde som sygeplejerske har han arbejdet med sundheds-it i amterne og sidenhen Region Hovedstaden.
     
  • Han blev en del af sygehusledelsen på Bornholms Hospital i 2014 som vicedirektør, og siden 2015 har han været sygehusdirektør på hospitalet.
     
  • Privat bor Niels Reichstein Larsen på Christianshavn sammen med sin hustru Hanne og tre børn. Han bruger sin fritid på en del løb og in-liners, mens det om vinteren er telemarkskiene, der bliver løbet på.

 

CV

  • 1990-1995: Sygeplejerske på intensivafdelinger i Danmark og Norge, hjemmesygeplejerske, plejehjemssygeplejerske og ufaglært sygeplejehjælper i primærsektoren.
     
  • 1995-2006: Forskellige stillinger inden for sundheds-IT i amter og på sygehuse.
     
  • 2006-2014: Lederstillinger inden for sundheds-IT i Region Hovedstaden herunder Sundhedsplatformen.
     
  • 2014-2015: Vicedirektør på Bornholms Hospital.
     
  • 2015-2019: Direktør på Bornholms Hospital.

 

Kilde: Region Sjælland.

- Borgerne, medarbejderne og Region Sjælland får en direktør, der har erfaring med at lede et hospital og er vant til at arbejde et sted, hvor det kræver en vedholdende indsats, for eksempel når det kommer til fastholdelse og rekruttering af personale. Han er vant til at tænke nyt, arbejde på tværs af sygehuse og sektorer og få det optimale ud af det, han har, tilføjer den administrerende direktør.

En af de første opgaver for den nye sygehusdirektør bliver sammen med vicedirektør Charlotte Bøll og direktionen i Region Sjælland at ansætte en vicedirektør med lægefaglig baggrund til Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse.

I strid med retningslinjerne

Fyringen af den tidligere sygehusdirektør skete efter, at Region Sjælland i december sidste år oplyste, at der fra perioden marts 2013 til 2017 var blevet udført mangelfulde brystundersøgelser af kvinder, hvor der var mistanke om brystkræft. Og det var i strid med de nationale retningslinjer på området.

Cirka 2.600 kvinder var blevet mangelfuldt undersøgt i perioden, oplyste regionen til Styrelsen for Patientsikkerhed. Derfor blev 735 kvinder indkaldt til en ny undersøgelse.

Ringsted Sygehus
Læs også
Læs hele redegørelsen: Ni kvinder fik konstateret kræft efter mangelfulde undersøgelser
Ringsted Sygehus
Læs også
Læs hele redegørelsen: Ni kvinder fik konstateret kræft efter mangelfulde undersøgelser

Jyllands-Posten kunne senere fortælle, at det var for at spare lægetimer og undersøgelsestid, at Ringsted Sygehus gennem fire år undlod at give de 735 af kvinder med mistanke om brystkræft den grundige undersøgelse, de havde krav på. Det viste dokumenter, som avisen havde fået delvist aktindsigt i.

Dokumenterne viser blandt andet en skrivelse fra en ledende overlæge til Styrelsen for Patientsikkerhed.

Skrivelsen blev sendt i forbindelse med en klagesag vedrørende en kvinde, som var en af 735 kvinder med mistanke om brystkræft, der på sygehuset blev undersøgt mangelfuldt og i strid med de nationale retningslinjer på området.


Nyhedsoverblik