Sygefravær i top i kommunerne

Slagelse og Faxe er nogen af de kommuner i Danmark, hvor de ansatte i gennemsnit har flest sygedage.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

14 sygedage hvert år. Så meget er de ansatte i gennemsnit syge i Slagelse Kommune.

Det skriver Ugebrevet A4, der har gennemgået nye tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor, KRL.

Mens Glostrup Kommune er den kommune, hvor sygefraværet er højest i hele Danmark med 19,4 sygedage, så ligger Slagelse på en tredjeplads på listen over sygefravær med 14,3 sygedage i gennemsnit hvert år. 

Længerede nede ad listen kommer Faxe Kommune på en femteplads med 13,8, mens Guldborgsund kommer på en sjetteplads med 13,7 sygedag i gennemsnit.

Helt generelt ligger Sjælland højt på sygefraværsskalaen i forhold til Jylland.

Ifølge seniorforsker ved Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet, Thomas Lund, er det ikke overraskende, at Slagelse og Guldborgsund ligger så højt på listen.

- Der er bare nogle områder i landet, hvor det klientel, man har med at gøre i den kommunale sektor, er tungere end i andre dele af landet. Der er enorm forskel på at være på indre Nørrebro eller i Nordsjælland, siger Thomas Lund.

I perioden fra 2015 til 2016 er det gennemsnitlige sygefravær i hele den kommunale sektor faldet fra 15,7 til 15,3 sygedage.


Nyhedsoverblik