Supermarkedsrøvere får over ti års fængsel

Fire personer, herunder en blot 15-årig dreng, er blevet dømt skyldig i to røverier mod supermarkeder i Faxe og Faxe Ladeplads i december.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Nu er alle fire mænd, der stod bag to røverier mod supermarkeder i henholdsvis Faxe og Faxe Ladeplads i december, blevet dømt.

I sidste uge blev en af røverne, en 35-årig mand, idømt fem års fængsel for begge røverier, ligesom en blot 15-årig dreng blev idømt en ungdomssanktion på to år for at have medvirket i det ene røveri.

quote Det er meget alvorlig kriminalitet, hvor der er tale om brug af skydevåben

Christina Lund Gregersen, anklagerfuldmægtig, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

I dag blev to 19-årige mænd også dømt for røverierne ved retten i Næstved. Den ene, der ikke tidligere er straffet, får to års fængsel for at medvirke i det ene røveri.

Den anden 19-årige får tre og et halvt års fængsel for begge røverier. Hans straffes desuden for et voldsforhold og for ikke at have betalt for at tage offentlig transport 49 gange.

- Det er meget alvorlig kriminalitet, hvor der er tale om brug af skydevåben. Det medfører hårde og skærpede straffe, selvom flere af personerne er ustraffede. Man skal være opmærksom på, at straffen er fuldstændig ubetinget fængselstraf, fordi vi som samfund slår hårdt ned på det her, siger anklagerfuldmægtig Christina Lund Gregersen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV ØST.

Truede personale med revolver og knive

Det første røveri fandt sted i Kiwi i Faxe Ladeplads 14. december 2016. Tre røvere truede personalet med en revolver og en kniv til at åbne supermarkedets pengeskab og kassen, hvorfra de tog kontanter.

De slap afsted med kontanter, skrabelodder, cigaretter og spiritus til en samlet værdi af cirka 78.000 kroner.

110322_kiwi_roveri_aften.jpg
Læs også
Tre mænd med pistoler og kniv røver supermarked
110322_kiwi_roveri_aften.jpg
Læs også
Tre mænd med pistoler og kniv røver supermarked

Det andet røveri fandt sted 14 dage senere mod Netto i Faxe, hvor tre røvere truede personalet med revolver og kniv til at åbne supermarkedets pengeskab. De slap afsted med cirka 42.000 kroner fra Netto-supermarkedet.

DNA-spor fandt frem til gerningsmænd

Den 35-årige mand blev anholdt 26. december 2016 og fremstillet i grundlovsforhør, hvor han nægtede sig skyldig i begge røverier.

I forbindelse med den efterfølgende efterforskning blev der blandt andet foretaget vidneafhøringer og undersøgt for dna-spor på pengekassetterne i de to supermarkeder.

Det resulterede i, at politiet efterfølgende kunne anholde de øvrige tre gerningsmænd, som blev varetægtsfængslet.

- Ingen af de fire personer er fra lokalområdet, men den 35-årige mand har en vis tilknytning til området, siger Christina Lund Gregersen.

Alle fire mænd accepterede dagens dom. 

retten_næstved.jpg
Læs også
Revolver og røverhuer: 35-årig mand idømt fem års fængsel for røverier
retten_næstved.jpg
Læs også
Revolver og røverhuer: 35-årig mand idømt fem års fængsel for røverier

Nyhedsoverblik