Sundhedsudspil skaber bekymring hos de praktiserende læger: - Det er en megastor udfordring

De praktiserende læger mener, at regeringens sundhedsudspil bliver en stor udfordring.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Det vil være til gavn for borgerne. Og sygehusene kan gøre mere af det, de er bedst til. Dermed vil reformen forebygge et pres på sygehusene.

Sådan står der i regeringens udspil til en kommende sundhedsreform, som blandt andet lægger op til, at de praktiserende læger skal varetage flere opgaver for at lette presset på sygehusene.

Men det bliver en udfordring, lyder det fra Holger Bro, der er praktiserende læge i Næstved Lægecenter.

Patient
Læs også
Patientforening undrer sig: Hvor er hænderne, der skal løfte sundhedsformen?
Patient
Læs også
Patientforening undrer sig: Hvor er hænderne, der skal løfte sundhedsformen?

- Det er en megastor udfordring, siger han.

- Jeg siger ikke, at den er uløselig, men den kræver rigtig mange ressourcer og vilje.

Stor lægemangel

Men der er i forvejen stor lægemangel i Region Sjælland og resten af landet, hvor syv ud af ti lægepraksisser har lukket for tilgang af nye patienter.

I regeringens nye udspil vil man dog nedbringe antallet af ambulante sygehusbesøg med en halv million. Derudover skal 40.000 indlæggelser på sygehusene undgås.

untitled_design_2.jpg
Læs også
Sundhedsudspil får hård medfart: - Man fjerner den demokratiske indflydelse
untitled_design_2.jpg
Læs også
Sundhedsudspil får hård medfart: - Man fjerner den demokratiske indflydelse

Formand for PLO i Sjælland, Ulrik Hesislev, fortæller, at regeringens plan er både ambitiøs og en udfordring.

- Rigtig mange praktiserende læger har lukket for tilgang, og der er jo mange i vores region, omkring et eller andet sted mellem 70 – 80 procent, som har lukket for nye patienter. Så det med at få stillet nye opgaver i udsigt, det er selvfølgelig noget af en udfordring, siger han.

Seks milliarder får hurtigt ben at gå på

Regeringen vil afsætte seks milliarder kroner til at styrke det nære sundhedsvæsen. Pengene skal blandt andet gå til at skabe flere sundhedshuse, hvor læger, sygeplejersker, jordemødre og andre faggrupper er under samme tag.

- Man kan sige, at de her beløb kan godt lyde af mange penge, men når der skal bygges bygninger, så får de hurtigt ben at gå på, siger Ulrik Hesislev.

Artiklen fortsætter under videoen.

Hør, hvordan patienterne ved Nykøbing Falster Sygehus reagerer på regeringens nye udspil, her. 

Overlæge er også bekymret

Heller ikke på Nykøbing Falster Sygehus er det begejstring at spore for sundhedsudspillet.

Selvom udspillet blandt andet vil forebygge pres på sygehusene ved færre ambulante besøg og indlæggelser, så bekymrer planerne overlæge Christian Christiansen.

- Hvis man ser på, hvor pressede man er på sygehusene med de ressourcer, vi har, i forhold til de opgaver vi har, så er det ingenting ved siden af, hvad der er af ressourceproblemer længere ude i det primære sundhedsvæsen. Der mangler praktiserende læger i lange baner, siger han.

 


Nyhedsoverblik