Sundhedsplatformen: Læge varslet bortvist for ikke at ville på kursus

En overlæge fra distrikspsykiatrien i Region Sjælland nægter at følge kurser i at bruge Sundhedsplatformen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Mens Sundhedsplatformen kritiseres af ledende sundhedspersonale på flere af hovedstadens sygehuse, så er den første sag om bortvisning af en læge, der ikke vil på kursus i Sundhedsplatformen, på vej i Region Sjælland.

Det fortæller DR Sjælland.

Overlæge Ib Kollerup, der arbejder som specialist i autisme under distriktspsykiatrien i Køge bekræfter, at han er varslet bortvist, fordi han har nægtet at fuldføre de kurser, Region Sjælland har pålagt ham:

- Bortvisningen er nu i høring i en uge, oplyser overlægen i en mail til DR Sjælland.

På ganske kort tid har den fået mere end 1500 medlemmer, heraf en del fra Region Hovedstaden hvor især lægerne er vrede over, at der efter halvandet år stadig er problemer med at få Sundhedsplatformen til at fungere.

I Facebookgruppen opfordrer han kollegaerne i Region Sjælland til at følge hans eksempel, så Sundhedsplatformen ikke kan få den planlagte premiere ved midnat den 25. november.

En betingelse at lære systemet

Det er Region Sjælland, der har ansat overlægen og som har sendt bortvisningen i høring.

Koncerndirektør i Region Sjælland, Lars Onsberg Henriksen, vil ikke kommentere den konkrete personalesag, men siger:

- Alle vores medarbejdere skal have gennemført kurser for at blive certificeret til at bruge Sundhedsplatformen. Det er en betingelse, at man har lært at bruge systemet for at være ansat i Region Sjælland, siger han til DR Sjælland.

Det omdiskuterede it-system Sundhedsplatforme har skabt protester fra ledende sundhedspersonale på flere hospitaler.

Læger er trætte af, at de spilder dyrebar tid på tastearbejde, fordi det har skabt markant længere ventetider på blandt andet skadestuer og på kræftafdelinger.


Nyhedsoverblik