Sidste år forsøgte hackere flere gange i minuttet at bryde ind i it-systemer i det danske sundhedsvæsen. Det fortæller sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V), i anledning af at regeringen præsenterer en strategi mod cyberangreb.
- Heldigvis lykkedes det at beskytte os i størstedelen af tilfældene, siger ministeren.
- Grundlæggende er vi stærke, men vi må ikke hvile på laurbærrene. Truslen mod det danske sundhedsvæsen er høj.
Ellen Trane Nørby fremhæver særligt et stort angreb, der i 2017 fandt sted mod det britiske sundhedsvæsen som et skrækscenarie:
It-virussen WannaCry, der udnyttede et sikkerhedshul i Windows-computere, ramte adskillige britiske hospitaler. Den britiske rigsrevision har gjort op, at sundhedsvæsenet aflyste operationer af eller konsultationer med cirka 19.000 patienter.
- Det er et af de scenarier, man skal tage højde for - at hackere simpelthen lammer systemet, så operationer må aflyses, og man skal bruge mange kræfter på at få data igen, siger Ellen Trane Nørby.
Mange forskellige it-systemer
Det danske sundhedsvæsen er ifølge regeringen et af de mest digitaliserede i verden.
Der er tale om mange forskellige it-systemer, der skal arbejde sammen, lige fra dem, der styrer avanceret medicinsk udstyr, til dem, der bruges til at udveksle informationer om patienter.
Samtidig er der tusindvis af medarbejdere, der hver for sig også skal være opmærksomme på digital sikkerhed. Dertil kommer, at nogle af it-systemerne også er forældede. Alt det skal den nye strategi tage hånd om.
Umiddelbart følger der ikke ekstra penge med til regionerne. Sundhedsministeren forklarer, at sikkerheden skal indgå i de løbende investeringer, regionerne foretager i eksempelvis nye skannere og it-systemer.
Penge går ikke fra patienter
Skal det forstås sådan, at pengene til it-sikkerhed skal tages fra penge, der ellers ville gå til behandling af patienter?
- Nej. Sådan skal det ikke forstås. Fordi allerede i dag ligger der i anlægsbudgetterne penge til indkøb af skannere, af nye it-systemer og undervisning af medarbejdere, siger ministeren.
- Så er der nogle punkter derudover, hvor vi har aftalt, at vi er nødt til at vende tilbage til, hvordan vi yderligere løfter investeringen.
- Ligesom vi i indeværende år har løftet økonomien med over en milliard kroner, så kommer der også til at være nogle punkter i årene fremover, hvor vi kommer til at diskutere, om der er behov for at sætte øremærket ind.
Sundhedsvæsnets økonomi fastlægges hvert år ved økonomiforhandlinger mellem regeringen og regionerne.